Ny på Folkeskolen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Malene Romme-Mølby er fra 1. august ansat som ny journalistpraktikant på Folkeskolen. Hun afløser Signe Lukowski, der er på barsel og derefter skal tilbage til studierne på Roskilde Universitetscenter. Malene Romme-Mølby, 34, læser journalistik på Roskilde Universitetscenter. Hun har en bachelor i mellemøststudier med medievidenskab som bifag fra Københavns Universitet. Før hun begyndte at interessere sig for journalistik, kunne hun lide luft under vingerne. Hun har arbejdet som stewardesse i et par år og har i flere omgange boet i Israel, hvor hun har været i kibbutz, arbejdet som medhjælper for autistiske unge og været au pair. Hun har også boet et enkelt år i Paris. I dag bor hun i Vanløse med sin pilot-mand og to børn. Den ældste er lige begyndt i børnehaveklasse. Malene Romme-Mølby skal skrive for lærerne indtil 1. august næste år.