Debat

Goddagfærdsøkonomi

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er lidt svært at holde rede på, hvad det egentlig er, Folkeskolens lederskribent (nummer 22) er så vred over. Er det de skattelettelser, regeringen foreslår, og som betyder, at ikke mindst folkeskolelærere kan beholde mere af deres løn end hidtil? Eller er det kvalitetsreformen, der sikrer bedre rammer på arbejdspladsen, mere arbejdsglæde og et løft i den offentlige sektor.

Eller mon det er forslaget om, at skolebygninger skal renoveres for milliarder, så lærere og elever får et bedre arbejdsklima?

Ja, der er i sandhed meget at være vred over som lederskribent. Men jeg tillader mig at tvivle på, at mange læsere deler denne surhed. Lærerne fortjener mere end et klap på skulderen - selvom det skal de også have. Det er lærerne, der gennem vores børn former Danmarks fremtid. Det er nogle gange et utaknemmeligt job, det kan være psykisk belastende, og det er et job, der udøves i skoler, der ikke altid er lige »fit for fight«. Men forhåbentlig for de fleste også et berigende og spændende arbejde.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Regeringen foreslår nu skattelettelser - lettelser, der først og fremmest kommer mellemindkomstgruppen til gode, og som forhåbentlig bidrager til yderligere at motivere lærerne, en kvalitetsreform, der løfter kvaliteten i den offentlige sektor, og så en stor pose penge til forbedringer af lærernes arbejdsplads. Det er da svært at blive sur over.

Men der er jo altid nogle, der er sure, og når lederskribenten mener, at kvalitetsreformen er underfinansieret, er jeg nødt til at henvise til Finansministeriets økonomer, der har dokumenteret, at pengene findes i råderummet. Det er ansvarligt, og som konservativ går jeg ikke på kompromis med ansvarligheden.

Svar

Bankernes økonomer og foreløbig 22 fagøkonomer har undsagt regeringens kreative salgstal.

Thorkild Thejsen, chefredaktør, Folkeskolen

Powered by Labrador CMS