Det er ikke bogens ærinde at give et entydigt svar på, hvad brugerinddragelse er. I stedet bringer den en række perspektiver på begrebet for at medvirke til at rejse en debat. Perspektiverne er dels danske - forskere, organisationsfolk og praktikere ser på begrebet - dels udenlandske, idet erfaringer fra England, Norge, USA og Sverige inddrages.

Begrebet er centralt - et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling ikke mindst i det aktuelle politiske klima, der med kvalitetsreform og værdidebat placerer frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar centralt i debatten om udviklingen af fremtidens velfærdssamfund.

Brugerinddragelse tænkes traditionelt ind i det sociale system, men har naturligvis også sin plads inden for det pædagogiske område. Og på børneområdet skal tilmed to grupper inddrages - de primære brugere, børn med handicap og deres pårørende - hvis brugerinddragelse skal være reel.

Kommunerne overtog ved kommunalreformen ansvaret for hele specialundervisningsområdet, og det kræver pædagogisk nytænkning at inkludere de "nye elever" og deres forældre og ikke mindst finde en form, så disse inddrages reelt i beslutningerne omkring elevens skolegang. Det giver bogen ikke svar på, for der står meget lidt konkret i bogen om problemstillingen set fra en pædagogisk synsvinkel. Bogens fokus er ikke undervisningsområdet - men selvfølgelig gælder begrebet brugerinddragelse også her. Det kan derfor være nyttigt at kende til debatten, og man kan da bestemt blive klogere på begrebet. Så må man håbe, det efterfølgende bliver diskuteret og vurderet, hvordan reel brugerinddragelse konkret kan foregå på specialundervisningsområdet.