Løjerlige løvsavsfigurer

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I præsentationen af denne bog skriver forlaget blandt andet: "Løjerlige løvsavsfigurer er en rigtig hyggebog for morfædre og børnebørn ...", og med de ord slås tonen ganske fint an. For her lægges helt klart op til hygge og samvær med afsæt i enkle krydsfinérarbejder, der efter udskæring bemales og samles til legetøj, små uroer, puslespil og enkle brugsgenstande.

Efter at have kigget bogen, dens tekst og modeller igennem nogle gange sidder jeg med en stilfærdig forundring over den forskel, der er mellem modellernes æstetiske udtryk og deres håndværksmæssige udførelse. Udtrykket er naivt og hviler for flere modellers vedkommende på gamle kendinge blandt tidligere tiders modelarbejder, som de kendes fra husflids- og sløjdundervisning. Skabelonerne er gengivet i halv størrelse og vil for de flestes vedkommende kræve en del træning at forstørre og save ud. Det gælder blandt andet "bladhæng til mobile" og en glad sprællemand. Bogen er grafisk overskuelig, men virker i sit udtryk noget gammeldags trods legen med negativ skrift på farvet bund og brugen af fritskrabning og sprøde tegninger.

Jeg har svært ved at vurdere, om indholdet fungerer rent sløjdmæssigt. Set med formgivningsbriller er det lidt ærgerligt, at der ikke inddrages aspekter af design og farvelære - det ville have løftet den indlæringsmæssige værdi fra en ren "how to do"-bog til et personligt bud på en lille og dog overskuelig lærebog.

Powered by Labrador CMS