Hvorfor er det så vigtigt, at hele befolkningen besidder basale digitale kompetencer? Det er det, fordi digitale kompetencer er ved at blive en forudsætning for, at borgeren kan begå sig i samfundslivet. På nuværende tidspunkt er det allerede sådan på en række væsentlige områder, og i løbet af få år vil man som borger ikke kunne udnytte tjenester og få den service, man har krav på, medmindre man besidder de nødvendige digitale færdigheder. Digitale kompetencer bør derfor i dag betragtes som færdigheder på linje med at kunne læse og skrive.

Det offentlige vil nok holde igen med hensyn til udelukkende at tilbyde service digitalt, men lignende forbehold vil det private erhvervsliv ikke have. En lang række af fremtidens produkter og tjenesteydelser vil givetvis slet ikke blive tilbudt kunder med få digitale kompetencer.

Dette understreger, hvor relevant analogien med læse- og skrivefærdigheder er. Er man analfabet i dagens Danmark, er man i praksis udelukket fra at gøre brug af tilbud fra det offentlige eller det private erhvervsliv. Man kan eksempelvis ikke uden hjælp udfylde en låneansøgning eller en ansøgning om en daginstitutionsplads. I dag bliver der bogstaveligt taget intet hensyn taget til den læse- eller skriveukyndige. Stort set alt i samfundet er baseret på, at samtlige borgere besidder gennemsnitlige læse- og skrivefærdigheder.

Om få år vil den digitale analfabet være i samme situation: Ganske almindelige handlinger eller transaktioner med myndigheder og virksomheder vil ikke kunne udføres uden hjælp, fordi de simpelthen ikke tilbydes i en form, der tager hensyn til den digitalt ukyndige.

I lyset af at danskernes digitale kompetencer er væsentligt dårligere end deres almindelige læse- og skrivefærdigheder, bliver det oplagte spørgsmål, om ikke den truende digitale analfabetisme skal behandles med samme alvor og med samme konsekvens, som man historisk set behandlede den almindelige analfabetisme. Da udbredte læse- og skrivefærdigheder blev en forudsætning for samfundsudviklingen, skabte man et skolesystem, der gav borgerne de nødvendige kundskaber.

Danmark har nu behov for et tilsvarende digitalt kompetenceløft. De kompetencer, det handler om, betegnes på engelsk »digital literacy« - et begreb, der har været genstand for opmærksomhed i den internationale forskningsverden og i EU. Herhjemme har Teknologisk Institut givet sit bud på, hvad digitale kompetencer er, og hvordan man måler dem. Folkeskolen har allerede sit junior-pc-kørekort, og gymnasiet er begyndt at definere læringsmål. Den digitale tænketank CIO Innovation Forum har også et bud på, hvad målelige digitale kompetencer er. Nu er tiden inde til at lægge sig fast på en definition af digitale kompetenceniveauer, løbende måle de digitale kompetencer i befolkningen og målrettet sætte ind på de områder, som viser sig at halte.

Vi mener, at det oplagte sted at sætte ind og forankre de digitale kompetencer er uddannelsessektoren, og at kompetencerne allerede skal udvikles i folkeskolen. Et forslag kunne være en ændring af folkeskoleloven, så it oprettes som selvstændigt fag i grundforløbet til og med 6. klasse, hvorefter det integreres i de øvrige fag. Der skal stilles konkrete læringskrav til digitale færdigheder på forskellige trin, herunder i afgangseksamen, og it skal integreres i seminarieuddannelsen. Dette kunne ydermere suppleres med, at medarbejdere fra it-virksomheder stilles til rådighed som undervisere, og virksomhederne opretter it-baserede praktikforløb.

Danmark har stolte traditioner inden for pædagogik og læring. Derfor vil det være helt oplagt at blive foregangsland for udvikling og udbredelse af digitale kompetencer. De er ikke sværere at måle end kundskaber i læsning, skrivning og regning.