Debat Ringsted Kommune
0   153

Vi vil ind i DLF

1. januar i år er behandlingshjemmet Nebs Møllegård overtaget af Ringsted Kommune. På den interne skole er ansat syv lærere. Vi er seminarieuddannede lærere, som skal være medlem af Socialpædagogernes Landsforbund (SL). Det er vi mildest talt ikke tilfredse med. Jeg har flere gange henvendt mig til SL for at finde ud af hvorfor. De har blandt andet svaret: »Den historiske baggrund for, at forhandlings- og aftaleretten for lærere ansat på døgninstitutioner med intern skole ligger hos Socialpædagogernes Landsforbund, er, at der ikke var andre organisationer, der ønskede at aftaledække gruppen, da man i tidernes morgen skulle tegne overenskomst for området«.

Vi har svært ved at se logikken i at skulle være medlem af SL, fordi de i tidernes morgen forbarmede sig over en gruppe og allernådigst tilbød dem et medlemskab. Vi har ikke noget udestående med de ansatte pædagoger, som vi anser for at være dygtige og kompetente til deres arbejde. Men det er pædagogernes (vores) tillidsmand, som forhandler på lærernes vegne. Det finder vi fuldstændig uacceptabelt.

Artiklen fortsætter under banneret

Vi kunne naturligvis stille op til posten som tillidsmand. Men det mener vi må være uacceptabelt for pædagogerne.

Dette ville skabe splid mellem de to faggrupper.

De to gruppers løn og arbejdsforhold er ikke sammenlignelige.

Når en lærer starter på Nebs Møllegård, udmeldes han/hun af dette fællesskab og tilbydes at betale for en fagforening, hvis medlemsblad er et udtryk for den prioritering, undervisning har i foreningen.

Der diskuteres intet, som har relevans for undervisere.

Resultatet er desværre, at lærere vælger ikke at være medlem af fagforeningen og mange gange søger tilbage til det fællesskab, de kom fra. For børnene betyder det desværre, at det er meget svært at fastholde personale. Så derfor: Hvorfor kan lærerne ikke være medlem af DLF?

Svar

Tak for din henvendelse, der er en blandt flere med samme indhold. På baggrund af jeres henvendelser vil vi tage kontakt til SL. Vi har i fagbevægelsen efter min mening en forpligtigelse til at lægge afgørende vægt på medlemmernes ønske om organisationstilknytning.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ