Debat

Folkeskolen forsvandt i kvalitetsreform

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er tankevækkende, at regeringens eneste forslag til et kvalitetsløft af skolerne er at afsætte en pulje til renovering. Vel at mærke en pulje, der også skal bruges til mange andre ting - og spredes ud over ti år.

Der er ingen tvivl om, at skolerne er nedslidte. Faktisk så nedslidte, at regeringen har haft seks år ved magten til at gøre noget ved det. Men nu har statsministeren tilsyneladende været ude på nogle skoler og set, at selv toiletforholdene er for ulækre.

Vi synes, det er fint, at regeringen endelig vil være med til at renovere skolerne. Det er også en af Socialdemokraternes forslag. Men en helt nødvendig renovering har intet med et kvalitetsløft af folkeskolen at gøre.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Et reelt kvalitetsløft handler om at skabe rammerne for et godt undervisningsmiljø med veluddannede lærere, så vores børn lærer mest muligt, og skolen bliver en attraktiv arbejdsplads.

Socialdemokraterne har foreslået nogle få, men centrale velfærdsrettigheder for folkeskolen. Mere ro i klasserne til god undervisning ved at sænke loftet over klassestørrelsen fra 28 til 24 elever. Efteruddannelse til lærerne. Ret for børn, der ikke har lært at læse efter 1. klasse, til et særligt læsekursus. Tilbud om lektiehjælp i skolen eller fritidsordningen. Ret til specialundervisning, senest tre måneder efter at behovet er konstateret. Adgang til et sundt og billigt måltid mad på skolen.

Alle forslagene er blevet skudt ned af regeringen.

Forestiller regeringens sig mon, at folkeskolen allerede er så god, som den kan være? Eller er det, fordi man ikke ser det som et væsentligt velfærdsområde?