Pensionisterne i Danmarks Lærerforening (fraktion 4) udgør mere end halvdelen af Statspensionisternes Centralforenings (SC) 26.000 medlemmer. Alligevel føler de sig dårligt behandlet, når centralforeningen fastlægger sin politik.

På DLF-pensionisternes årsmøde på Skarrildhus blev det derfor seriøst drøftet at anbefale, at Danmarks Lærerforening trækker sig ud af SC, hvis ikke der sker ændringer i den kommende tid.

»Jeg bryder mig ikke om den tone, der er i SC. For mig virker det som en samling frustrerede socialdemokrater, der har forset sig på den succes, som Ældre Sagen har. Der skal noget til at chokere mig, men SC's kongres i foråret var en særpræget oplevelse. Endnu mere rystet blev jeg, da jeg var med til et møde i organisationens hovedbestyrelse. En af vores repræsentanter blev behandlet direkte uforskammet, fordi hun stillede nogle relevante spørgsmål. Indtil for fire år siden kunne vi klare os uden SC, det må vi kunne igen«, sagde Greta Jørgensen fra Rødovre Lærerforening.

Undren over medlemmer

Et af fraktion 4's klagepunkter skyldes de andre SC-organisationers rekrutteringsmetoder.

»De har de sidste år optaget pensionister, som har været overenskomstansatte i deres aktive arbejdsliv. Det kan undre, hvad de vil her i en forening, hvis formål det er at kæmpe for statspensionisternes pensioner og rettigheder. Ligeledes er SC begyndt at åbne for ægtefæller, mens DLF ikke gør noget tilsvarende. Det resulterer i, at de andre foreninger kan få en større repræsentation i hovedbestyrelsen«, sagde Lone Mygind Møller i sin beretning. Hun er pensionisternes hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

Endepunktet blev, at pensionisternes repræsentanter i SC's hovedbestyrelse fik fuldmagt til at vurdere situationen i de kommende måneder. Derefter træffer de beslutning om det fremtidige tilhørsforhold.

Forkastelig adfærd

Det er SC, der opstiller overenskomstkrav.

Situationen op til Overenskomst 08 viser, hvad det drejer sig om. Medlemsbladet »Statspensionisten« er netop udkommet med et bud på fire pensionistkrav, uden at medlemmerne af SC's hovedbestyrelse eller medlemsorganisationerne har haft mulighed for at tage stilling til dem.

Bladets redaktør Henning Pedersen, der er fraktion 4-medlem, argumenterede for fremgangsmåden, der skyldtes et ønske om at give folk noget at forholde sig til. Flere andre årsmødedeltagere talte imod.

»Tænk hvis nogen i Finansministeriet får fat på det, der er offentliggjort, og regner sig frem til, at et af kravene er en rigtig god forretning for ministeriet. Det vil mildest talt være uheldigt«, sagde Elisabet Esmann.

»Det er forkasteligt at offentliggøre overenskomstkrav, før hovedbestyrelsen i SC har behandlet dem«, sagde Kamma Ruth Madsen, der er medlem af SC's repræsentantskab og hovedbestyrelse.

Årsmødet vedtog herefter, at der kun skulle opstilles to krav:

- Parallel løn- og pensionsudvikling - herunder indregning af ny løn og frynsegoder samt forhøjelse af reguleringsprocenten på 80.

- Bortfald af procentfradraget i U65 og U67, når tillægget bortfalder.

Pensionisterne vil gerne være mere synlige, og synlig det bliver man gennem Folkeskolen. Derfor var Keld Petersen fra Århus Lærerforening lidt skuffet over resultatet af op til flere henvendelser til bladets redaktion.

»Selvom jeg har sendt et idékatalog til redaktionen, har der det sidste år kun været bragt én pensionistartikel. Det er ikke ret meget, men vi giver ikke op. Vi skal fortsat prøve på at få en bedre dækning. 16.000 medlemmer har krav på en fair behandling, og der er nok af emner at tage fat på«, sagde han.

En anden deltager anbefalede, at man brugte de lokale kredsblade, der er mere modtagelige for pensioniststof.