Folkeskolens leder:

Spøgelset

Underrubrik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I har selvfølgelig bemærket det - valgspøgelset, der fiser rundt overalt i medierne og i dansk politik lige nu. I skal slippe for, at jeg forsøger at »analysere« mig frem til, hvornår idrætstimerne skal aflyses, fordi valgboksene skal stå i hallen. Men jeg oplever, at valgspøgelset er på vej til at antage groteske dimensioner på nogle områder. Mens kræftpatienter dagligt dør på ventelisterne, overgår politikerne hinanden med behandlingsgarantier.

Selvom de slynger om sig med milliarder, der altid er i luften ved valgtide, så påpeger de regionspolitikere, der rent faktisk har ansvaret for sygehusene, nøgternt, at de mange christiansborgske garantier vil betyde, at nogle andre patienter med nogle andre sygdomme vil komme til at vente.

Og nu har ventelistefighten så bredt sig til skoleområdet. Socialdemokraterne har opdaget det ægte og meget alvorlige problem, at der går alt, alt for lang tid, fra et lærerteam konstaterer, at en elev har brug for specialundervisning, til eleven rent faktisk får et tilbud - hvis der altså er råd. Derfor lover Socialdemokraterne, at hvis de vinder valget, så er der specialundervisningsgaranti inden for tre måneder. Og læsehjælpsgaranti til børn, der ikke har lært at læse i løbet af 1. klasse. Det er nogle rigtig gode ideer, ligesom det er en absolut livsnødvendigt god idé, at kræft udredes og behandles hurtigt og effektivt. Men erfaringen viser desværre, at noget går galt, når Christiansborg-politikerne lover, og det er de lokale politikere, der skal fordele pengene. Hvis landspolitikerne gør alvor af at stille garantier for alt fra læsning til linjefag, så står kommunalpolitikerne tilbage med en meget svær opgave og kan være nødt til at finde pengene på skolens kerneopgave, undervisningen. I sommerferien kunne man i medierne se lærerkredsformænd i nogle af landets allerstørste byer fortælle, at børnene ikke længere får det timetal, som læseplanerne er bygget op ud fra. I Odense er der ikke længere én eneste skole tilbage, der har råd til at give eleverne det vejledende timetal, og i Århus sker det kun på en femtedel af skolerne. Så mens Christiansborg-politikerne lover, at eleverne bliver testet ti gange i løbet af deres skoletid, så må kommunalpolitikerne skære så meget i timetallet, at børnene får meget svært ved at klare testene. Og hvem får så skylden? Jo, det gør børnenes lærere - men det er en helt anden historie ... |

»Erfaringen viser desværre, at noget går galt, når Christiansborg-politikerne lover, og det er nogle helt andre politikere, der skal fordele pengene«