Det lyder spændende og engagerende at tage til et fattigt land og hjælpe mennesker til at få et bedre liv. Du kommer helt tæt på basale problemer i verden, kan opleve en enestående menneskelig kontakt og får tit prøvet din faglighed eftertrykkeligt af.

Alligevel skal du være godt forberedt og sætte dig nøje ind i, hvad du går ind til, for at få noget godt ud af den specielle form for arbejde.

»Det er noget helt andet at arbejde i en afrikansk eller nepalesisk landsby end et sted i Danmark. Tempoet er meget langsommere, og der er ikke nær de samme tilbud. Hvis du er afhængig af, at der hele tiden sker noget, og at alting forløber ubesværet, så bør du nok ikke søge ud som udviklingsarbejder«, siger Vibeke Jensen, Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

Du skal undgå at have alt for fastlåste forestillinger om arbejdet, du skal kunne indgå i et tæt samarbejde med lokale kolleger, du skal være indstillet på at lære lokalsprog, og du skal være parat til at vende problemer til muligheder. Sådan lyder nogle af organisationens forventninger til en ulandsarbejder.

MS, der har til formål at styrke fattige menneskers indflydelse, har konstant udsendt 150 udviklingsarbejdere til lande i Afrika, Asien og Mellemamerika. Her er de tilknyttet lokale partnerorganisationer, der definerer, hvad det er for opgaver, der skal løses.

»Næsten alle indeholder formidling og træning under en eller anden form, hvorfor en læreruddannelse kan være en god baggrund, dog tit i kombination med andre mere specifikke kvalifikationer, der efterspørges i vores og partnernes arbejde med demokratiudvikling, anti-korruption, fred og forsoning, jordrettigheder og fair-trade. Kvalifikationer, der kan fås via studier, men også tit erhverves gennem frivilligt organisationsarbejde«, siger Vibeke Jensen.

Hvis en udviklingsarbejder får problemer under udstationeringen, er det som regel ikke, fordi der er noget i vejen med de faglige kvalifikationer. Det er mere sandsynligt, at det kniber med at tilpasse sig de specielle arbejdsvilkår. Derfor gør MS meget ud af udvælgelsen. Du skal deltage i interview, der handler om både faglige og personlige kvalifikationer, og personer, der kender dig, skal udfylde referenceskemaer. Herefter sendes ansøgningerne til partnerorganisationen, der beslutter, hvem der skal have jobbet.

»De fleste udviklingsarbejdere får en langtidskontrakt, der strækker sig over 26 måneder med mulighed for forlængelse i et, to eller flere år. Det er lang tid. Derfor gælder det om at være sikker på, at vi vælger de rette. Af hensyn til både partnerorganisationen og udviklingsarbejderen er det noget skidt, hvis kontrakten ikke kan holdes«, siger Vibeke Jensen.

Du behøver ikke være ekspert i ulandsarbejde, før du søger en stilling. Får du et job, sørger Mellemfolkeligt Samvirke for, at du får de nødvendige introducerende kurser, så du er klædt på til opgaverne. Du får også hjælp til at finde en bolig, der hvor du skal arbejde. Men du får ikke løn. Betalingen kalder Mellemfolkeligt Samvirke et vederlag. På den måde signalerer man, at der ikke er tale om et helt almindeligt job.

En række andre organisationer sender også ulandsarbejdere ud, men kun få, der har en formidlingsuddannelse som læreruddannelsen. |