Else Baggesen, Hjørring, og Jørgen Stampe, DLF's hovedstyrelse, har i Folkeskolen nummer 50/52 fremsat nogle synspunkter i forbindelse med min Bagsmæk i nummer 48: 'Mobning, hvor er læreren?'

Hvad Else Baggesen egentlig vil med sit indlæg, forekommer mig uklart, bortset fra at hun har behov for at komme af med nogle åbenbart over længere tid 'opsparede' aggressioner over for undertegnede. Men jeg må da erklære mig enig i, at en opprioritering af de 'bløde værdier' i skolen er ønskelig. Men hvordan hun kan læse, at jeg er 'angst for faglighed og kundskaber', er uden for min forstands rækkevidde. Men derved bekræfter jeg hende antageligt i, at jeg er præget af 'inderlig uvidenhed' og er en 'åndspave, grebet af eget fags fascination!' Nu handlede det sådan set om noget andet, men det er jo altid nemt at kritisere en artikel for at handle om noget andet end dét, man selv synes er vigtigt! Min bekymring i forhold til skolen (hvis man altså som ikke-lærer må have bekymringer for skolen) er ikke, at der er faglighed og kundskaber, men for ringe opmærksomhed på børnenes trivsel og sociale samspil. At Else Baggensen ikke kender lærere, der ikke er optaget af og opmærksom på problemet mobning, er kun godt for hende, men som også omtalt i min Bagsmæk viser en ganske ny undersøgelse altså, at ganske mange børn føler sig plaget i skolen!

Jørgen Stampe er i sit indlæg væsentlig mere nuanceret og åben over for dialog om problemet, om end han mener, at lærerne allerede gør meget. Dét er jeg bestemt også enig i! Problemet er bare, at ikke alle gør det. Og for mig at se ligger udfordringen netop i at få alle lærere til at indse, at et dårligt såvel fysisk som psykisk arbejdsklima kan ødelægge et barns skolegang.

Og selvfølgelig er jeg enig i synspunktet, at skolen ikke gør nok ud af idræt og andre fysiske aktiviteter, men er det ikke en anden sag, Stampe? Eller sigter du her til, at jeg i ganske andre sammenhænge har ytret mig om, at der bør være flere idrætstimer i skolen? Hvordan det kan blive til et spørgsmål om at fordele skyld, forstår jeg ikke.

Det er vel et politisk-økonomisk ansvar? Hvad 'skyld' angår mener jeg, at jeg i Bagsmækken i øvrigt har lagt afstand til dette begreb, ja faktisk tager jeg eksplicit afstand til det, når jeg skriver, at 'det er lige så forkert at påstå, at 'det er skolens skyld', hvis børnene mistrives, som at hævde, at det er forældrenes. Der kommer sjældent noget konstruktivt ud af sådanne forsøg på at uddele skyld og ansvar'. Jeg nævner, at skolen er underlagt nogle udefra kommende påvirkninger, hvorfor den ikke alene kan løse problemer med børns sociale trivsel. Men jeg vil til enhver tid stå fast på det synspunkt, at læreren med et aktivt engagement i mange tilfælde kan gøre sit til, at børn kommer til at opleve et godt socialt klima.

Til sidst til begge debattørerne: hvorfor må lærerne ikke kritiseres, hvorfor skal kritiske røster for alt i verden 'kules' ned, og helst lidt perfidt? Er vi da ikke kommet bort fra den så velkendte 'østerskultur'?

John Aasted Halse

cand.pæd.psych.

formand for Børns Vilkår

medlem af Børnerådet