Der er ikke længere friture-pommes frites i kantinen på de engelske skoler, efter at stjernekokken Jamie Oliver med udgangspunkt i en tv-serie har revolutioneret den traditionelle engelske skolemad. Med et kamerahold deltog han i tilberedningen af et traditionelt måltid til engelske skolebørn og viste den udbredte brug af halv- eller helfabrikata og dårlige råvarer i øvrigt. Han overtog køkkenet og udskiftede underlødige madvarer med sunde. Udfordringen var at holde samme økonomiske rammer, men alligevel gøre maden både sund og nærende og samtidig så spændende for de unge, at de blev ved med at spise den.

Tv-serien blev en stor seersucces og fik åbnet for en bred offentlig debat om engelske børns sundhed. Resultatet blev politiske initiativer med henblik på bedre uddannelse af de unge og økonomiske midler til at forbedre kvaliteten af den mad, der bliver serveret, og forbud mod salg af søde drikke, slik og chips på skolerne. Flere danske medier skrev for nylig, at tilslutningen til skolemadsordningerne var faldet med 30 procent efter indførelsen af den nye, sundere mad. Det er tilsyneladende baseret på en misforståelse - ifølge de engelske medier er der tale om et fald på op til 30 procent på enkelte secondary-skoler, altså skoler for de 11-16-årige. På skolerne for yngre børn har der været et fald på syv procent siden 2004, og her er tilslutningen faktisk gået en smule op igen på det seneste. Det nye skolemadskoncept har kun været gældende i et år.

Det er en lang og sej proces, siger Jamie Oliver i dette interview:

Er sund skolemad og undervisning i madlavning måden at bekæmpe fedmeepidemien på?

»Ja, og jeg mener netop, at de to ting går hånd i hånd. Hvis børn lærer om mad og om at lave mad fra en tidlig alder, og de derudover går hen og spiser en frokost, som de har været med til at lave eller til at få til at gro, så føler de sig meget mere involveret. Et af mine store mål var at få den engelske regering til at indføre undervisning i madlavning til alle børn, så de, når de forlader skolen som 16-årige, kan lave et par anstændige måltider og ikke er overladt til fastfood og færdigmad. Det beder jeg stadig regeringen om«.

Hvad er vigtigst at huske, når der indføres skolemad på skoler, hvor der ikke tidligere har været skolemad?

»Det tager tid for nogle børn at tilpasse sig, så der vil være modstand i starten. Desuden er det vigtigt, at kantinemedarbejderne er tilstrækkeligt uddannet til at lave maden. Vi har haft situationer i England, hvor medarbejderne før bare skulle opvarme mad, og pludselig blev de så bedt om at tilberede maden fra bunden. Ikke heldigt«.

Hvad var hovedudfordringerne, da du ville forbedre den engelske skolemad?

»Budgetter, bestyrelser, børn og forældre - fortsæt selv listen. Først og fremmest fordi vi skulle udvikle opskrifter, der var nærende og lette at tilberede inden for et budget på 37 pence, hvilket er nærmest ingenting. Heldigvis lykkedes det at finde en bestyrelse og en skole, der ikke var bange for at være forsøgskaniner, og også en fantastisk kantinedame ved navn Nora Sands, der virkelig var med til at få det hele til at lykkes«.

Har der været en blivende effekt af tv-serien?

»Udviklingen går i den rigtige retning indtil nu. Men det er en tiårig proces at forandre måden, børn lærer om mad i skolerne på, og der er stadig lang vej endnu i England«.

Har der også været en negativ effekt - for eksempel flere børn, der fravælger skolemaden, fordi de ikke kan lide den nye mad?

»I nogle skoler har der været det, men nu hvor de nye retningslinjer har været på plads i næsten et år, er der mange skoler, hvor der er stigende tilslutning til skolemaden. Det kan kun stige yderligere, i takt med at flere og flere børn i de mindre klasser kun kender til de bedre og mere nærende retter«.

Nytter det at prøve at ændre de unges spisevaner i skolen, når forældrene stadig har de samme gamle vaner og måske ikke engang selv kan lave mad?

»Det nytter absolut, for hvis de unge spiser mindst ét varmt, nærende måltid omkring 190 dage om året, så får de værdifulde næringsstoffer, som de ellers ikke ville få. Og ret ofte har vi oplevet, at børn går hjem og får forældrene til at lave noget af den nye skolemad derhjemme«.

Kan man gøre noget for at skabe den stemning, at det her er vigtigt, og at der reelt er tale om en kamp for overlevelse i hvert fald for nogle unge med dårlige spisevaner?

»I England startede vi en underskriftsindsamling, hvor vi håbede at få 20.000 underskrifter, før vi gik til regeringen. Medierne bakkede godt op om indsamlingen, så vi fik over 271.000 underskrifter. Det er altså virkelig et spørgsmål om at få involveret medier og offentlighed i at forstå og støtte sagen«.

Hvordan kan skolerne efter din opfattelse bedst sikre, at de unge rent faktisk spiser de grøntsager, som de får serveret, og ikke blot fastfood eller chips fra en kiosk i nærheden?

»I mange af opskrifterne gemte vi grøntsagerne i saucer og sådan. Men jeg synes også, at skoleporten skal være låst i hvert fald for de yngre årgange, så børnene ikke kan gå ud og købe lortemad og tage det med tilbage«.

Er det muligt at skræmme de unge til at spise sund mad for eksempel ved at vise dem, hvad der rent faktisk er inde i kyllingenuggets?

»Det er præcis, hvad vi gjorde i et af programmerne. Der var en hård kerne af børn, der stadig spiste kyllingenuggets. Dem tog jeg med ind i et klasselokale, og dér lavede vi så vores egne kyllingenuggets med alt det skind, fedt og affaldskød, der rent faktisk bruges i den slags produkter. Efter det konverterede alle børnene til den nye mad«.

Bør skolemad være gratis for alle elever?

»Jeg mener ikke, at det skal være gratis. Der kan selvfølgelig være børn fra fattigere familier, som der bør være noget offentlig støtte til, men i hvert fald i England er der mange forældre, der har råd til og gerne vil betale for skolemad af god kvalitet«.

Hvilken mad foretrækker de unge - varme retter, kolde sandwich eller fastfood-typer af mad?

»For et år siden ville favoritterne have været pommes frites, pommes frites og atter pommes frites. Men der er i hvert fald en del børn, der nu forstår, at den nye mad både er bedre for dem og smager bedre«.

Bør man indføre økologisk skolemad?

»Det ville da helt sikkert være stort - i den perfekte verden. Der ville alle skoler have bevillinger, så børn kunne dyrke økologiske grøntsager til at spise og dermed komme til at forstå, hvor maden kommer fra. Men jeg har indset, at det simpelthen ikke er muligt for alle skoler at gøre det. Der er dog nogle skoler i England, der gør det, og det er simpelthen brillant«. |

»Hvis man alligevel skal spise tre store måltider om dagen i resten af sit liv, så kan man lige så godt lære at lave ordentlig mad og nyde det«, siger den engelske stjernekok Jamie Oliver om sin nye bog »Jamies kogebog - sådan bliver du en bedre kok«, hvori han deler ud af grundlæggende viden om råvarer og madlavning og masser af opskrifter.

Nu har du chancen for at vinde den og andre lækre madbøger på Underviseres og Folkeskolens netmedier. Vidste du, at du ved at oprette dig som bruger af folkeskolen.dk også kan tilmelde dig nyheder fra specialpaedagogik.dk - og omvendt? Og at du som bruger af ernaeringogsundhed.dk kan deltage i netdebatten på undervisere.dk og i de debatfora, der går på tværs af alle fire netmedier. Du kan også oprette en jobagent, så du får en mail, når der bliver annonceret ledige job, der matcher dine ønsker.

Den 6. september trækker vi lod om 15 bøger blandt alle, der har oprettet sig som bruger - klik på »ny bruger« på det netmedie, der interesserer dig.