Stadig flere danske kommuner vælger at prioritere en skolemadsordning. De seneste tal fra 2004 viser, at 64 procent af landets 2.300 grundskoler har en skolebod eller en kantine. Men ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen, Karen Eriksen, er overbevist om, at tallet er vokset betragteligt siden.

»Fødevareinstituttet er ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse til samtlige folkeskoler i Danmark og har først det endelige svar til oktober, men det er min vurdering, at det går stærkt fremad. Jeg ville ikke blive spor overrasket, hvis antallet af skoler, der tilbyder skolemad, er væsentligt højere i dag«, siger hun.

Men et er kvantitativ succes, noget andet er kvaliteten af den mad, børnene bliver tilbudt - og her er der god plads til forbedringer. Det viser en ny undersøgelse fra Fødevareinstituttet. Her fremgår det, at en stor del af skolerne tilbyder kakaomælk, juice og syrnede mælkeprodukter med sukker, hvilket ikke falder ind under myndighedernes retningslinjer for sund skolemad. Generelt peger undersøgelsen på, at der på mange skoler er behov for at udvikle madudbuddet i en langt sundere retning.

I en dansk virkelighed anno 2007, hvor over 50 procent af alle voksne er overvægtige - og hvor fedmeproblematikken eksploderer - har skolemad stor indflydelse på fremtidens folkesundhed. For det er efterhånden relativt veldokumenteret, at der er sammenhæng mellem skolebørns sundhed, trivsel og indlæringsevne og det, de spiser.

På den baggrund har Fødevarestyrelsen, sammen med flere private virksomheder og forskningsinstitutioner, igangsat et udviklingsprojekt kaldet Food Lab, der vil hjælpe skolerne med både at etablere sunde madordninger og integrere mad og motion i undervisningen. Food Lab ventes at offentliggøre sit bud på sund skolemad i december 2007.

Hvis en skole eller kommune ønsker at oprette en skolemadsordning, så anbefaler Fødevarestyrelsen i dag, at man formulerer en mad- og måltidspolitik. Her kan skolen både stille krav til, at maden skal være sund, og afklare rammerne om skoleboden. Det er nemlig også vigtigt, at der bliver skabt en god kultur omkring måltidet - for eksempel at eleverne har tid og ro til at spise i. Og Fødevarestyrelsen er klar til at hjælpe.

»Vi har oprettet et rejsehold med medarbejdere, der gerne kommer ud overalt i landet og rådgiver om opstart, drift af en madordning og formulering af en mad- og måltidspolitik«, siger Karen Eriksen. Rådene kan findes på www.altomkost.dk |

Den første danske skolemad kan dateres tilbage til 1880'erne og blev iværksat på baggrund af teorier om, at børn ikke var i stand til at modtage undervisning, hvis deres tarme skreg af sult. Først i 1902 blev der vedtaget en lov i Danmark om skolebespisning af uformuende børn i vintermånederne. I 1930'erne begyndte sagkundskaben at sætte spørgsmålstegn ved næringsværdien af den grød og stuvning, børnene hidtil var blevet spist af med - og begrebet »Oslo-frokost« kom på banen. Frokosten, der var udviklet af en norsk læge, bestod af fire halve stykker rugbrød, et æble, en gulerod og en kvart liter mælk. Det tog nogle år, før nordmandens tanker fik rodfæste i Danmark, men i 1950'erne havde Oslo-frokosten endegyldigt besejret grød og stuvning. I forbindelse med opførelsen af nye skoler i 1970'erne blev der mange steder indrettet kantiner og skoleboder. Samtidig vandt rugbrødserstatninger frem i form af sandwich med pålæg og frugtyoghurt. Samtidig blev ansvaret for børnenes ernæring i skoletiden flyttet fra det offentlige til forældrene. Siden har alle skoler haft mulighed for at etablere forældrebetalte skolemadsordninger.

Kilde: »Kost i skolen - Skolekost I-II«, ph.d.-afhandling af lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Jette Benn.