"Jeg følte, at alle var ligeglade med mig, og hvad jeg lavede. Jeg er ikke populær og ønsker bare at dø". Pige 15 år.

Hæftet er temamæssigt yderst relevant for alle voksne, der har med sårbare unge at gøre. Og læreren er en central person, som tit har større indsigt i den unges liv end forældrene, der måske er del af problemet og fordybede i deres eget stressede karriereliv.

Selvskade defineres som selvmordstanker, selvmordsforsøg og gennemført selvmord samt cutting og andre former for selvpåført skade. Det er problematisk, da forfatteren selv beskriver cutting som gentagne rituelle handlinger med det formål at lette indre psykisk skade og ikke som selvmordsforsøg. Og hæftet handler reelt kun om unges selvmordproblematik. Forfatteren tager udgangspunkt i, at der især blandt piger ses en alarmerende stigning i antallet af selvmordsforsøg, på trods af at antallet af unge, der er døde af selvmord i Danmark, er halveret siden 80'erne. Vi er nu nede på 628 personer (2005), hvoraf under 50 er teenagere (2/3 drenge). Der sker 15.000 forsøg årligt, og her er fordelingsantallet omvendt.

Forfatteren anvender en sårbar/belastnings- og modstandsdygtigheds/mestringsmodel til at analysere problematikken. Han konkluderer, at de unges afmægtighedsfølelser, der kan føre til selvmord, må relateres til vort individualiserede valgsamfund, det høje antal af skilsmisser samt de unges problemer med at leve op til tidens lykkeidealer og finde livsmening.

I fremstillingen står familiebånd centralt, men skoleforhold som mobning eller studiemæssig fiasko medtages.

Der er en flot nedbrydning af selvmordsmyter, såsom at de, der taler om det, gør det, og de, der har forsøgt, prøver igen. Desuden er der en god beskrivelse af de tegn, voksne bør være opmærksomme på, eksempelvis at den unge isolerer sig. Som løsning fremhæves indfølende voksensamtaler - og det selvmordsforebyggende netværk.

Men hvorfor vælger nogle unge selvmord og andre ikke? Hvorfor er pigerne i den grad blevet risikogruppen - samtidig med at de fører i cutting, anoreksi og bulimi? Det er begrænset, hvor kloge vi bliver på det ved at læse hæftet. En grund er, at ungdomspsykologien ikke udfoldes tilstrækkeligt. Hormonale forandringer, driftlivets stormen, sex/pardannelsesafprøvninger, værdi- og identitetskamp, ambivalente forsøg på at distancere sig fra familien, vennekredsens enorme betydning, samfundets karrierepres, forbrugs/branding-medierne samt mobilens betydning for, om du er "på" eller ej (instant ensomhed), trækkes ikke frem, og vi når ikke dybt ind i de unges psykiske liv og livsperiodens tendens til radikale valg. Jeg savner også en udfoldet gennemgang af depression og psykiatriske sygdomme, der indebærer øget selvmordsrisiko.

Hæftet slutter med relevante henvisninger til steder, hvor selvmordstruede kan få hjælp, samt en værktøjspræget gennemgang af et behandlingstilbud.

Læreren betegnes som en nøgleperson i forhold til selvmordsforebyggelse, og hæftet kan forhåbentlig medvirke til, at han/hun træder i karakter. Et gennemført ungdomsselvmord er ét for mange.