Elever skaber bedre arbejdsmiljø

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Filtdutter under skolens jernstole mindsker støjniveau fra 80 decibel til 0. På den måde er det muligt at forbedre læringsmiljøet i en skoleklasse med få midler, fortæller tv-programmet »Klasseværelset« på DR2 om. Tre folkeskoleklasser prøver sammen med arkitekt Ulla Kjærvang at ændre på indretningen i deres klasselokale for at få et mere lærevenligt arbejdsmiljø. Lærerne har undervist eleverne i lyd, lys, temperatur og farver, og den viden bruger børnene til at komme på kreative løsninger på problemet. Der er flere konkrete løsninger at finde på DR2 i »Klasseværelset« mandag den 3. september, klokken 15.30, og de to efterfølgende mandage og på www.dr.dk/undervisning