Ministerens vigtigste opgave

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»For en undervisningsminister består den vigtigste opgave i at standse det statusfald, lærergerningen har været udsat for«, skriver Weekendavisens lederskribent den 9. august.

»Ét kunne være at lægge seminarierne ind under universiteterne og forlænge uddannelsen med et år. Derved ville lærernes faglige niveau blive bedre, og vigtigere: respekten for faget ville øges. Et andet kunne være at lade lærerne være i fred. Langt om længe. Fremtidens motto bør være: Ansvar for egen undervisning«.

Det kræver nedjustering af alle de kontrolinstanser, lærere er udsat for, mener lederskribenten. Arbejdstidsaftalens minuttyranni betød, at »gode lærere opdagede, at de arbejdede langt mere, end de fik løn for«, og nu »hedder mantraet elevplaner, som er et stort bureaukratisk tidsspilde. I forsøget på at fange de dovne lærere stækker det offentliges mistroiskhed de entusiastiske«.

»Det må blive politikernes opgave at blande sig uden om, hvordan lærere giver eleverne kundskaber, og have tillid til, at de mestrer opgaven«, lyder altså Weekend-avisens opfordring.

»Men«, fortsætter lederen, »opfordringen om arbejdsro og respekt skal også udstrækkes til at omfatte forældre, som er ledt ind i den vildfarelse, at de bør have indflydelse på, hvordan læreren underviser. Lærerhvervet er en professionel stilling. Man giver heller ikke råd til en tandlæge«.