Med remtræk til virkeligheden

Uddannelsesinstitutionerne må åbne op for ansøgere med alternative kompetencer, sagde Bertel Haarder ved årets møde i Sorø

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det skal være lettere for den enkelte borger at bevæge sig fremad i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet gennem hele livet. Det var budskabet fra årets Sorø-møde, der havde overskriften »Skolen for livet - remtrækket til virkeligheden«.

»Nu er det på tide, at vi letter livet for dem, der går utraditionelle veje, og dem, der falder fra. De bliver alt for ofte slået tilbage til start. Viskal lette vejen for dem, gøre det lettere at skifte, gøre det lettere at begynde i en sen alder, gøre det lettere at få anerkendt kvalifikationer erhvervet i praksis ude i den virkelige verden«, sagde undervisningsminister Bertel Haarder i sin velkomsttale.

Den direkte anledning til årets tema er en lov, som Folketinget vedtog før sommerferien i enighed. Loven hedder intet mindre end »lov nummer 556 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet med videre)«.

En ny måde at tænke uddannelse på

Loven udtrykker en ny måde at tænke uddannelse på, pointerede ministeren og flere andre. »Nu skal uddannelserne, samfundet og arbejdsmarkedet tage udgangspunkt i, hvad folk faktisk kan, ikke hvad de har papir på«, lød det igen og igen gennem de to døgn, mødet varede.

En anden nyhed var ordet realkompetencer. »Realkompetence omfatter en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer«, definerede et notat, som Undervisningsministeriet fremlagde på mødet.

Loven såvel som anerkendelsen af realkompetencer omfatter hele voksenuddannelsesområdet fra arbejdsmarkedsuddannelserne til universiteterne over seminarier. Enhver borger har ifølge loven nu ret til at få foretaget en såkaldt realkompetencevurdering af en uddannelsesinstitution, for eksempel en professionshøjskole. Institutionen har på sin side pligt til at give vurderingen.

»For den enkelte borger kan resultatet af en kompetencevurdering være: 1) Opfyldelse af adgangskrav til en ønsket uddannelse. 2) Individuel tilrettelæggelse og/eller afkortning af uddannelsen. 3) Udstedelse af et uddannelsesbevis af hele eller dele af en uddannelse«, står der i ministeriets notat.

Tankegangen kendes allerede fra meritlæreruddannelsen og meritpædagoguddannelsen og fra reglerne om meritoverførsel og dispensationer på de andre uddannelser. Det nye er den nye rammelovgivning og det nye begreb. Det skaber usikkerhed på uddannelsesinstitutionerne.

»Nu ser vi, hvad der sker«

»Nu ser vi, hvad der sker«, siger Jette Reuss Schmidt fra seminarieafdelingen i Dansk Magisterforening. »Men der er visse ting, der ikke bør kunne godskrives, for eksempel praktik. »Det er dér, samspillet mellem teori og praksis opstår. Og det er dér, vi kan se, om de studerende egner sig til at blive lærer«.

Undervisningsministeren havde forståelse for uddannelsernes skepsis over for den nye måde at tænke uddannelse på, sagde han. »Det er netop derfor, vi skal debattere det. Så vi kan nå frem til en bred enighed«.

Modstanden - der dog ikke var specielt udtalt på mødet - grunder sig i professionernes ret og pligt til at beskytte professionens etik, faglige kvalitet og professionalisme, forklarede sociologen Henrik Dahl. Det er fuldstændigt legitimt og rigtigt, mente han.

Men stærke kræfter trækker den anden vej. Der nedlægges 260.000 job om året i Danmark, anførte Villy Hovard Pedersen fra Undervisningsministeriet. Samtidig oprettes der godt 260.000 nye job om året, men på et højere kompetenceniveau. Og ikke nok med det: Næsten 800.000 danskere skifter job hvert år.

»Danmark har et meget fleksibelt arbejdsmarked. Derfor er vi nødt til at lære nyt gennem hele livet, og derfor er vi nødt til at have et fleksibelt uddannelsessystem«, sagde han.

Begrebet om realkompetence kommer fra EU

Begrebet om realkompetence og realkompetencevurdering stammer fra EU's memorandum fra 2001 om livslang læring. På Bruxelles-engelsk hedder det previous learning (forudgående læring). Nordmændene oversatte det til realkompetence, og den oversættelse har Danmark så taget til sig. Svenskerne kalder det validering.

»Realkompetencer er et hot emne i EU«, fortæller Randi Jensen, der er sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen, og som deltog i Sorø-mødet. »Grunden er globaliseringen og demografien. Som EU ser det, er et stigende uddannelsesniveau en konkurrencemæssig nødvendighed. Men det er dyrt. Derfor vil man skabe rammer for, at voksne kan videreuddanne sig oven på de kompetencer, de allerede har erhvervet sig. Det er billigere på den måde. Men det er også nødvendigt, fordi der er for få unge«.

Det kan være elektrikeren, der har specialiseret sig i alarmsystemer, som bliver ingeniør ved at tage nogle kurser på en ingeniørskole. Eller det kan være den sydeuropæiske husmor, der har opdraget seks børn. Hun bør kunne få godskrevet sine pædagogiske realkompetencer, mener EU.

»Det er en anden måde at tænke kompetencer på, end vi er vant til«, siger Randi Jensen, der kalder det et paradigmeskifte.

Den nye måde at forstå uddannelse på har bredt sig til medlemslandene. I nogle lande er der blevet nedsat en uvildig institution til at foretage realkompetencevurderingen. I andre er det - som i Danmark - uddannelsesinstitutionerne, der skal foretage vurderingen.

Folketinget tilsluttede sig allerede i 2004 en redegørelse fra Undervisningsministeriet om realkompetencer. I øvrigt ét hundrede procent. »Regeringen var fuldstændig høj«, fortæller Randi Jensen.

Loven virker fra 1. august i år. I Sorø blev den diskuteret af godt 100 toppolitikere, embedsmænd, organisations-, institutions- og erhvervsfolk.