Soldaterne / Jagerpiloterne

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når forlaget Flachs udsender disse to bøger, er det vel ud fra en formodning om, at der er købere.

Det er svært at forestille sig, hvem disse købere kan være. Er det indkøbere på skoler og biblioteker, der ureflekteret køber alt, der glimter?

Bøgerne har ingen funktion i det danske skolesystem.

De er oversat fra engelsk og forholder sig fuldstændig ukritisk til fænomenet krig. Der er i høj grad tale om en glorificering af engelske og amerikanske soldaters gøren og laden i anden verdenskrig.

Billeder af uniformer (engelske og amerikanske) og billeder af fly og piloter (også engelske og amerikanske) fylder siderne i disse bøger krydret med tilfældige citater, der ingen mening giver, og tilfældige oplysninger, der får læseren til at undre sig over, hvad formålet med disse bøger er.

For eksempel kan man i en boks læse, at piloterne også havde uniform på, når de havde fri, og i Royal Air Force var den lyseblå, mens den i US Army Force var lysebrun. Og så videre .