Svær læsning

Vurdering af psykometriske egenskaber for elever med dansk og ikke-dansk sproglig baggrund / Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark i 2005

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det her er en udfordring. På den ene side har jeg lyst til at smide hænderne opad og sige: Yes! De fandt frem til de vigtige pointer! På den anden side har jeg lyst til at lade det hele hænge ned og sige: Øv! De får ikke formidlet det klart og tydeligt.

Så hvad skal man vælge? Det er kernen i disse to nye bøger. De er vigtige, de er væsentlige - og de er vanskelige!

Roockwool Fonden og Pisa-konsortiet står bag. Med grundighed og omhu. Ubetvivleligt. Men også med en specialistviden om beregning, statistik og signifikans, som kun få har del i. Og netop den eksklusive viden gør læserens forståelse vanskelig.

Det gør ikke denne viden mindre værd og mindre væsentlig. Men det gør, at der ligger et stort oversættelsesarbejde foran forskerne, førend de kan lade os dødelige humanister få adgang til deres viden. Og dette oversættelsesarbejde mangler her stadig lidt, førend jeg ubesværet kan være helt med.

Faktisk gav jeg op i læsningen og googlede i stedet "PISA Etnisk 2005". Og det gav mange bud. Særligt kan jeg anbefale tre: Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed maj 2007(http://www.rff.dk/fileadmin/dokumenter/Danske_nyhedsbreve/Maj2007S.pdf), Undervisningsministeriet (http://www.uvm.dk/cgi/printpage/pf.cgi), Vejles Skolenet (www.skolenet-vejle.dk/PISA_etn.doc).

Det, som testen siger, er værd at vide: Pisa-testen favoriserer (men i minimal målestok) etsprogede frem for tosprogede, tosprogede klarer sig en anelse bedre for hver ny generation, tosprogede døjer primært med familiekulturen (man taler ikke med børn) og sekundært med skolekulturen (man stiller utilstrækkelige forventninger op over for de tosprogede børn). Forfatterne konkluderer, at de tosprogede elever måske har brug for at blive mødt med større forventninger fra lærerne. Og at de måske har brug for at møde en mere samtalende kultur fra forældrene/familien.

Faktisk er det helt overordnet vigtige, at rapporten konkluderer dette: En tosproget elev er prisgivet sin familiekultur. Og familiekulturen kan identificeres ud fra sproget. Elever med arabisk som modersmål klarer sig ringere, da man i deres hjem taler mindre med elever om teater, bøger og politik. Mens den tosprogede asiat klarer sig bedre, da man i den asiatiske familiekultur taler mere med elever om deres forståelse af forskellige hverdagsfænomener.

Rapporten "PISA 2000's læseskala" giver bud på, hvorvidt Pisa-testen tilgodeser den tosprogede elev. Materialet tilgodeser tilsyneladende den tosprogede, således at den tosprogede klarer sig næsten lige så godt som den etsprogede i test.

Jeg vil meget gerne anbefale bøgerne til lærere. Det er for alvor dem, der har brug for denne viden.

Powered by Labrador CMS