Dansk Pattedyratlas

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man bliver lidt mundlam, når man kikker ovennævnte atlas igennem. Dette er resultatet af et projekt igangsat i år 2000, hvis formål var at kortlægge samtlige danske pattedyr i et ti gange ti kilometers kvadratnet. Kort sagt sidder man altså med en komplet oversigt over samtlige danske pattedyr og deres udbredelse i landet, hvilket må siges at være ganske unikt. Beskrivelserne af de enkelte dyr er rigtig gode og grundige, så man som læser føler sig godt informeret. Det har altså været lige så vigtigt at fortælle om det enkelte dyr og ikke kun om udbredelsen. Teksten ledsages naturligvis af gode billeder, så man med egne øjne kan få syn for sagn. Da en del af dyrene er ganske sjældne, bliver det nok også det tætteste, man som læser kommer på dem. At man virkelig har fået alt med, vidner tilstedeværelsen af nordkaperen i atlasset blandt andet om. Nordkaperen er den mest sjældne hval i de danske farvande og er kun set en enkelt gang for ikke mindre en 173 år siden. Alligevel er den medtaget i atlasset. Ligeså med elgen, der også er at finde i atlasset, skønt der kun er tale om enkeltindividers tilstedeværelse i Danmark i kortere perioder.

Der er ingen tvivl om, at der her er tale om noget ganske unikt, der bestemt fortjener at blive brugt af så mange som muligt, hvorfor det da også varmt kan anbefales.