Her gik jeg og troede, at jeg var uddannet godt og grundigt inden for det religionspædagogiske område, og så bliver jeg konfronteret med, at meget af det, som jeg troede var rigtigt om islam, slet ikke passer. Og her kan jeg blot sige, at med denne meget grundige og nyskrevne sammenstilling mellem de tre verdensreligioner, kristendom, jødedom og islam, er behovet for mere efteruddannelse af lærere i faget religionsteologi meget presserende. Særligt fordi den viden, som lægges frem i de tre bøger, er nødvendig viden, hvis vi skal gøre os håb om at kunne bygge bro mellem de levende kulturer, som vi har i Danmark.

Alt for ofte har de danske materialer til faget kristendomskundskab været for ensidigt fokuseret på kristendommen og på forestillingen om "dem" og "os", og hermed har det hele tiden været fuldt ud berettiget, at vi i faget havde en fritagelsesparagraf. Men hvis faget nu hed religion, og hvis materialerne var lige så gode og grundigt bearbejdede, som dette materiale er, så kunne vi med ét slag gøre faget obligatorisk for alle elever. For her har vi at gøre med et materiale, der virkelig med­tænker den interkulturelle dimension i dansk, dansk som andetsprog, samfundsfag og kristendomskundskab.

Det er nemlig en af materialets vigtige pointer, at temaerne lægger op til åbne diskussioner, hvor eleverne selv kan komme frem med deres meninger - uanset hvilken etnisk gruppe eller religion de er opdraget med.

Værket består af tre elevbøger, der fordeler sig på to grundbøger: "Tro og traditioner" og "Skabelsen" samt en grundbog med litterære tekster. De litterære tekster er forfattet af personer med både kristen, jødisk og islamisk baggrund. Her kan man ved selvsyn se, hvordan de tre re­li­gioner - også i de sproglige formuleringer - er udsprunget fra den samme kulturkreds og tradition.