Debat

Der er nogle overenskomstkrav

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som bekendt forhandler DLF Overenskomst 08 sammen med andre grupper, og hvis facit kun bliver inflationssikring og lidt mere, vil lærerflugten fortsætte.

Vi er nødt til at se på den faktiske arbejdsbyrdeglidning - og smide noget af foreningsvraggodset over bord.

For eksempel betyder nye eksamensformer mere rettearbejde, hastige forandringer/stigende uddannelseskrav, nye test, daglig ajourføring via intranettet, delt arbejdstid (vi dispenserer bare 40 gange om året), nødvendig efteruddannelse for egen regning (man forstår godt de tjenestemandsrepræsentanter, som forlod forhandlingerne med finansministeren), belastningsgraden, dårlig omtale, og hvem gider så læse naturvidenskab eller tysk på seminariet?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er behov for en national helhedsløsning, men allerede ved Overenskomst 08 må der tages fat, hvis man vil undgå et femcifret antal stillinger uden faglært besætning.

Forbedringerne skal være markante, hvis skolerne skal kunne rekruttere dygtige unge.

Her nogle helt nødvendige tiltag: Lønforbedring til alle, også seniorer, som præmieres for at blive, rettetillæg i nye og gamle eksamensfag, telefongodtgørelse, støtte til eget kontorhold, - vi har betalt selv siden 1814, ekstra tid/løn/uddannelse til alle nye opgaver, forberedelsestid udmålt efter reel arbejdsbyrde (også selvom det strider mod dogmerne), obligatorisk lønløft per gennemført årsværk i efteruddannelse, forbedring af retsstilling/værn mod nedslidning, tillæg for delt arbejdstid, tillæg ved 22/25 elever og så videre.