Dinosaur Atlas / Gyldendals store Dyreatlas

En fantastisk rejse gennem en forsvunden verden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vilde dyr er altid fascinerende for børn i alle aldre, hvilket gør det interessant med ny litteratur på området. Indholdsmæssigt er der dog ikke tale om de store nyheder, hvorfor det mere handler om struktur og præsentation. "Gyldendals store Dyreatlas" er inddelt i en række mindre afsnit, hvori en del af dyrelivet i de forskellige verdensdele præsenteres nærmere. Dog er præsentationerne af dyrene særdeles overfladiske og derved også næsten uanvendelige i hvert fald i undervisningssammenhænge. Illustrationerne er alle tegninger, som flere steder skildrer dyrene med et lille smil på snuden. Aldersgruppen til dette atlas er så absolut de yngste. Anvendeligheden er meget begrænset.

Anderledes er det med dinosauratlasset, der er væsentlig mere spændende læsning. Opbygningen er stort set den samme som i det andet atlas. Dog er der disponeret helt anderledes omkring præsentationen af de forskellige dinosaurer, der alle er meget levende beskrevet. Illustrationerne er også særdeles gode og levende, hvilket gør atlasset spændende at kikke i selv for en, der endnu ikke helt har lært at læse. Bagest findes en omfattende ordliste, hvor nogle af de sværeste ord og begreber står nærmere beskrevet. Et helt igennem godt atlas, der nok skal fange an hos rigtig mange uanset køn.