En lur giver energi til mere skole

Når eleverne på Humlehaveskolen har spist eftermiddagsmad, hviler de sig lidt bagefter. Så er det nemlig ikke så svært at klare den sidste del af skoledagen. Og både lærere og elever synes, de har fået mere tid til at hygge

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skolelederen på Humlehaveskolen i Odense tror på, at heldagsskoler er vejen frem. Faktisk beskrev Olav Rabølle Nielsen allerede i 1984 et lignende projekt, da han søgte stillingen som viceskoleleder på Humlehaveskolen.

»Det har været en løbende proces frem mod heldagsskolen. I starten af 90'erne blev skoledagen udvidet til klokken 14, og nu er det så til 15.30. Jeg vil gerne være med til at udvide heldagsskolen i fremtiden, så de større klasser også kommer med«, siger Olav Rabølle Nielsen, som tror, at heldagsskoler vil være overalt om 20 år.

Mere tid til at danse og færre konflikter

Heldagsskolen har sin egen afdeling på Humlehaveskolen, og i fællesrummet er der flotte udstillinger fra heldagsskolens emnedage. Eleverne i 2.a fortæller, at det er blevet meget sjovere at gå i skole, for nu er der blevet mere tid, både til at lære og til at lege. For eksempel har eleverne både haft et emne om cirkus og arrangeret Danse Grand Prix, hvor 2.a i øvrigt blev nummer to.

Deres matematiklærer Thomas Jensen synes også, at der er blevet mere plads til andre aktiviteter end almindelig klasseundervisning.

»Vi har for eksempel mulighed for at tage i skoven, hvis det er godt vejr, for så når vi bare det, vi skal, i morgen i stedet. Vi er også blevet bedre til at arbejde på tværs af klasserne, blandt andet med emnedage for alle i heldagsskolen«.

De fælles emnedage har også betydet, at der er færre konflikter i frikvartererne, fordi alle eleverne kender hinanden.

For at undgå at de bliver trætte og uoplagte hen ad eftermiddagen, spiser de eftermiddagsmad, og bagefter hviler de sig på madrasser rundt om i klasselokalet. Så er der energi til de sidste timer også.

Usikkerhed i begyndelsen

Selvom både elever og lærere er positive over for heldagsskolen, så lægger lærerne ikke skjul på, at begyndelsen har været vanskelig.

»Det virkede meget uoverskueligt. Vi fik ingen instrukser, og det var svært at se, hvad det skulle blive til«, fortæller lærer Thomas Jensen.

Hans kollega Liselotte Sunesen er enig:

»I begyndelsen var det svært at forestille sig, hvordan vi skulle strukturere den lange dag. Der var meget usikkerhed, og vi famlede os frem. Men ledelsen har været meget åben igennem hele processen, og vi har haft et upåklageligt samarbejde«, siger hun.

Flere lærere har klaget over, at de har haft nogle meget lange dage i dette skoleår, men ifølge Olav Rabølle Nielsen vil det blive ændret fremover.

»Lærerne vidste, at hvis de meldte sig til heldagsskolen, så skulle de ikke brokke sig over deres skema bagefter. Men der er nogle, som har fået for lange dage, og det laver vi om på fra næste år«.

Og de lange dage har da heller ikke skræmt lærerne væk.

»Det er gået over al forventning. Alle giver udtryk for stor tilfredshed. Og når lærerne har det godt, så lærer eleverne mere«, siger Olav Rabølle Nielsen.

Humlehaveskolen har 415 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Heldagsskolen er for 0.-3. klasse og har 199 elever. Humlehaveskolen ligger i Vollsmose og får størstedelen af sine elever fra lokalområdet. Skolen har cirka 95 procent tosprogede elever.