Anmeldelse

Seks år med Lissi og Michael

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvem ved, hvornår man er god nok som forælder? Efter at have set en gribende dokumentarserie, hvor man følger et ungt forældrepar på kontanthjælp, der har fået fjernet deres børn, ønsker man bare, at dens slags aldrig måtte ske. Men desværre sker det af og til, og i øjeblikket er der omkring 14.000 danske børn, der er anbragt uden for hjemmet. Dette har man gjort for at sikre børnene den nødvendige omsorg, støtte og stabilitet.

Fakta:

Titel: Seks år med Lissi og Michael

Forfatter: Anja Dalhoff

Type: Dvd

Forlag: Danish Doc ProductionDet Danske Filminstitut

Det er en meget sober og sympatisk dokumentarserie, hvor man kan se, at der er gode viljer til stede både hos forældre og blandt de professionelle omsorgseksperter, som omgiver familien. Alligevel opleves der stor sorg og frustration hos både forældre og børn, når de efterlades i et "ingenmandsland", hvor man hele tiden venter på den næste evaluerende rapport om, hvordan udviklingen skrider frem. Og her tænker jeg bare: "Godt det ikke er mig og mit familieliv, der er sådan under lup", hvor man hele tiden skal til "forældreeksamen".

Alt i alt har Anja Dalhoff gjort et godt stykke arbejde med at fortælle alle os lærere og pædagoger, hvad det følelsesmæssigt vil sige, at børn er omsorgssvigtede, og hvilke sorger og nederlag forældrene har lidt - dels gennem egen barndom og opvækst, dels nu, hvor de er dumpet til den store forældreeksamen. Denne dvd-serie er et usædvanligt indblik i nogle familiære vilkår, som vi kun sjældent oplever. Det vækker til eftertanke og debat hos os, der arbejder med "andre folks børn".