Stemningsbillede fra Sølund Festivalens første dag

Udviklingshæmmede musikere folder sig ud på Sølund

Det handler om mere end blot musik, når udviklingshæmmede går på scenen på den traditionelle Sølund Musikfestival i Skanderborg og kopierer idoler som Kim Larsen, Richard Ragnvald og Jimi Hendrix. Musikken giver dem troen på, at de kan lære nyt.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forsanger Simon Sørensen fra brugerbandet De hurtige Jyder knæler som en anden Richard Ragnvald på scenekanten, tager en ung fyr i hånden, kigger ham dybt i øjnene og synger "Det var aldrig min mening at såre dig, vil du give mig en chance, før det er forbi".

På gulvet foran scenen danser to andre udviklingshæmmede tæt, indtil nummeret er forbi, og Simon Sørensen erklærer:

"Så vil vi gerne spille den sidste sang for jer. Men der kommer nogle her bagefter og spiller for jer", forsikrer han.

Musikerne i De hurtige Jyder kommer fra to bofællesskaber i Sæby. De spiller musik i byens musikskole og dannede bandet i 2003.

"Vi hedder De hurtige Jyder, fordi vi er hurtige i replikken", fortæller Simon Sørensen back stage.

Han går meget op i Richard Ragnvald-musik. Det var derfor, han knælede inde på scenen.

"Jeg får folk med ved at sidde på knæ og synge for dem. Det er sådan et godt publikum, der kommer her på festivalen. Sådan nogle elsker jeg at optræde for", fortæller Simon Sørensen.

Ved siden af ham står Preben Thomsen fra bandet.

"Vi vil gerne til flere byer end her, for vi vil være populære og måske udgive en cd. Publikum giver et gnist ud i hænderne. Jeg får mærkelige tanker i hovedet, når jeg står på scenen og ser alle de mennesker", siger han.

"Først møder vi ikke nogen herude bagved, men det gør vi, når vi kommer op på scenen, og så gør man sit bedste", uddyber Simon Sørensen.

Musik giver selvtillid

"Hej Torben", råber en medarbejder fra et bofællesskab op mod festivalens store udendørs scene. Torben er med i bandet I kaos, der har rødder i centret for beskæftigelse og udvikling i Odense, Ikaros.

De fleste musikere vinker tilbage - trommeslageren med begge arme. Kort efter får han travlt med Kim Larsens "Kære bilist".

Yderst på scenekanten illustrerer en af centrets brugere sangens tema med en stor hånd af pap, der har tommelen i vejret. Han fortsætter troligt med at bære hånden frem og tilbage på scenen, selv om bandet går over til at spille Peter Bellis gamle sang om at være arbejdsløs og Jimi Hendrix' "Wild thing".

"Den er på engelsk", når en af sangerne i det syv mand store kor lige at sige, inden musikerne giver los for vildskaben.

De er vant til at tage ud at spille, men bandet gør mere ud af sit sceneshow end sædvanligt. I anledning af Ikaros' 25 års jubilæum supplerer bandet musikken med fire farvestrålende dansere under paraplyer med gule stjerner som vedhæng. Tre andre er klædt ud som dukker til et dukketeater i gigantstørrelse.

"Bandet øver hver mandag i arbejdstiden, og når de skal ud at spille, øver de ekstra. Musikken giver brugerne en succesoplevelse, men den betyder også, at de overskrider nogle personlige grænser. De opdager, at de kan nå et mål ved at øve sig, selv om det kan være svært i begyndelsen. Det giver dem selvtillid og tro på, at de kan gøre andre ting, som de ikke umiddelbart magter", siger Kasper Johansen, der er pædagog i Ikaros.

Festivalen udspringer af sex

Som andre festivaler byder Sølund ikke kun på musik. Nogle får håret farvet rødt eller blåt, andre lægger kind til blomster og andre farvestrålende motiver, og andre igen lader sig fotografere sammen med festivalmaskotten Fritz for en rund ti'er.

Og så er der dem, der hænger deres profil op på kæresteboden i håb om at finde en ven, en kæreste eller bare én at holde i hånd med under festivalen.

Faktisk udspringer festivalen i Skanderborg af, at tre-fire medarbejdere fra botilbudet Sølund var på kursus om udviklingshæmmedes seksualitet. Vel hjemme fra kurset skyllede de deres nye viden ned med en pilsner og blev enige om, at ét er teori, noget andet praksis:

"De udviklingshæmmede skulle have et sted at mødes, og så opstod ideen til at lave en festival", fortæller Lasse Mortensen. Han har været med siden starten og er formand for bestyrelsen i den selvstændige forening, der blev dannet af en gruppe medarbejdere på Sølund i 1985.

Brugerbands bliver bedre og bedre

Selv om kendte navne som Kim Larsen, Birthe Kjær og Kandis tiltrækker sig stor opmærksomhed på festivalen, skal man ikke underkende de mange brugerbands.

"Vi får flere brugerbands år for år, og de bliver bedre og bedre. Mange har fået øje på, at musik er et godt redskab til udviklingshæmmedes udvikling", siger Lasse Mortensen.

I al beskedenhed tager festivalformanden gerne lidt af æren for den musikalske udvikling. Siden festivalen begyndte for 21 år siden, har bestyrelsen doneret omkring ti millioner kroner til projekter for udviklingshæmmede. Mange af pengene er gået til instrumenter, lydanlæg og andet musikudstyr.

"De fleste brugerbands spiller for deres egne penge. De får måske betalt deres undervisning, og der er også institutioner, som køber instrumenter til fælles brug. Men når man jævnligt tager ud for at spille, er man nødt til at have sit eget udstyr, og det har udviklingshæmmede sjældent råd til at købe selv", fortæller Lasse Mortensen.

Se Ulrik Samsøe Figens billedserie fra Sølund Festivalen via linket til højre

Powered by Labrador CMS