Underretningspligt
0   264

Man kan ikke se alt

Lærer Else Rugholm havde ikke indtryk af, at der var noget galt i Rikkes liv. Hun har underrettet i andre tilfælde, men her så hun intet alarmerende

En kvik, velbegavet, udadvendt og kreativ pige. Sådan husker lærer Else Rugholm sin elev gennem seks år, Rikke. Hun ændrede sig lidt i 7. klasse, men ikke i en grad, der foruroligede Else Rugholm.

»Jeg husker, at hendes forældre gik fra hinanden i 7. klasse. Vi var på lejrskole, og der fortalte Rikke mig det. Det var hun selvfølgelig ked af og berørt af, men ellers oplevede jeg hende som en glad og velfungerende pige«, fortæller Else Rugholm.

Artiklen fortsætter under banneret

Derfor er hun også overrasket over at få at vide, at Rikke har oplevet tiden efter forældrenes skilsmisse som meget hård med en far, der tyranniserede og indimellem slog hende.

»Jeg har ikke haft en anelse om, at hun blev slået. Tværtimod virkede han meget kærlig over for Rikke, men også over for moren, da hun var inde i billedet. Hun ændrede sig noget efter 7. klasse, men det gør teenagepiger jo, og det var ikke noget, der har slået mig som alarmerende«.

Else Rugholm giver Rikke ret i, at der var andre i hendes klasse, som havde svære sociale problemer. Og hun har også på andre tidspunkter haft sager, hvor hun er endt med at underrette de sociale myndigheder.

I ét tilfælde bar barnet præg af at få tæv. Hun måtte ikke deltage i gymnastik, og da Else Rugholm tjekkede hende, havde hun blå mærker. Else Rugholm konfronterede forældrene, som nægtede, men efterfølgende erkendte. Else Rugholm foretog en underretning via skolelæge og skolepsykolog.

I et andet tilfælde meddelte hun forældrene, at hun underrettede, fordi barnets trivsel var truet.

»Pigen indlærte ikke, var håndsky og virkede utryg og utilpasset, så det var nemt at få øje på. Faren tævede både moren og barnet, så hun blev flyttet hjemmefra«.

Else Rugholm synes, når hun tænker tilbage, at lærere generelt måske har været lidt for tilbageholdende i forhold til at konfrontere forældre, men hun oplever, at hendes yngre kolleger er langt mindre tilbageholdende. Selv har hun ikke tænkt, at der er tilfælde, hvor hun burde have indberettet.

»De gange, hvor jeg har oplevet noget, har jeg forsøgt at tage affære. Men selvfølgelig kan der altid være elever, som man ikke opdager har det skidt«. |


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.442 andre er allerede tilmeldt