Man kan ikke se alt

Lærer Else Rugholm havde ikke indtryk af, at der var noget galt i Rikkes liv. Hun har underrettet i andre tilfælde, men her så hun intet alarmerende

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En kvik, velbegavet, udadvendt og kreativ pige. Sådan husker lærer Else Rugholm sin elev gennem seks år, Rikke. Hun ændrede sig lidt i 7. klasse, men ikke i en grad, der foruroligede Else Rugholm.

»Jeg husker, at hendes forældre gik fra hinanden i 7. klasse. Vi var på lejrskole, og der fortalte Rikke mig det. Det var hun selvfølgelig ked af og berørt af, men ellers oplevede jeg hende som en glad og velfungerende pige«, fortæller Else Rugholm.

Derfor er hun også overrasket over at få at vide, at Rikke har oplevet tiden efter forældrenes skilsmisse som meget hård med en far, der tyranniserede og indimellem slog hende.

»Jeg har ikke haft en anelse om, at hun blev slået. Tværtimod virkede han meget kærlig over for Rikke, men også over for moren, da hun var inde i billedet. Hun ændrede sig noget efter 7. klasse, men det gør teenagepiger jo, og det var ikke noget, der har slået mig som alarmerende«.

Else Rugholm giver Rikke ret i, at der var andre i hendes klasse, som havde svære sociale problemer. Og hun har også på andre tidspunkter haft sager, hvor hun er endt med at underrette de sociale myndigheder.

I ét tilfælde bar barnet præg af at få tæv. Hun måtte ikke deltage i gymnastik, og da Else Rugholm tjekkede hende, havde hun blå mærker. Else Rugholm konfronterede forældrene, som nægtede, men efterfølgende erkendte. Else Rugholm foretog en underretning via skolelæge og skolepsykolog.

I et andet tilfælde meddelte hun forældrene, at hun underrettede, fordi barnets trivsel var truet.

»Pigen indlærte ikke, var håndsky og virkede utryg og utilpasset, så det var nemt at få øje på. Faren tævede både moren og barnet, så hun blev flyttet hjemmefra«.

Else Rugholm synes, når hun tænker tilbage, at lærere generelt måske har været lidt for tilbageholdende i forhold til at konfrontere forældre, men hun oplever, at hendes yngre kolleger er langt mindre tilbageholdende. Selv har hun ikke tænkt, at der er tilfælde, hvor hun burde have indberettet.

»De gange, hvor jeg har oplevet noget, har jeg forsøgt at tage affære. Men selvfølgelig kan der altid være elever, som man ikke opdager har det skidt«. |