Anmeldelse

Taberfabrikken

Selektiv sandhed om elendighedens årsag overbeviser ikke trods mange tankevækkende udredninger og problemstillinger

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af borgere i Danmark, der forsørges gennem overførselsindkomster, steg i perioden fra 1960 til i dag fra 200.000 til 900.000. Det er godt nok mange, og forfatteren har ganske ret i, at det er et problem, som vi/nogen/lovgiverne må gøre noget ved. Desværre kommer hans slet skjulte dagsorden til at overskygge det reelle problem og mulige løsninger.

Fakta:

Titel: Taberfabrikken

Forfatter: Ole Birk Olesen

Pris: 199 kroner

Sider: 176 sider

Type: Bog

Forlag: People's Press

Forfatteren mener nemlig, at det er samfundets skyld. Velfærdssamfundets, vel at mærke. Det gennemgående argument er, at det sociale sikkerhedsnet, hvis opbygning og historie han skildrer grundigt og loyalt, gør mennesker dovne, hvis det da ikke ligefrem forhindrer dem i at arbejde for føden.

"Den misforståede menneskekærlighed (det er det smukkeste, man kan kalde det) kommer til udtryk, når man fra at ville give en underkuet klasse i samfundet mulighed for at hævde sig på lige fod med andre klasser forlader realiteternes grund og vil give de bageste garanti for at kunne hævde sig på linje med de forreste". Citatet skyldes en redaktør af Venstres Maanedsblad fra 1957 og bruges sammen med udsagn fra andre af forfatteren udvalgte eksperter til at begrunde, hvorfor man tidligere frygtede, at "store offentlige pengeuddelinger til brede dele af befolkningen [vil] kvæle den økonomiske motivation for at yde en indsats".

Nej, jammer og elendighed, det er, hvad der kommer ud af at sikre de svageste, er forfatterens omkvæd. Og så sikker er han på sit budskab, at han ikke seriøst undersøger, om der ikke kunne findes andre årsager til problemet end blot og bar politisk uduelighed og leflen for tabermentaliteten, som skaber stemmer til politikerne og beskæftigelse for godhedsindustrien.

Det kommer tydeligt frem i hans analyse af eksemplet med den akutte mangel på avisbude, der opstod med gratisaviserne sidste efterår. For ingen ville tilsyneladende stå op ved midnatstid for at dele aviserne ud. Det er da også iøjnefaldende, at sådan et problem ikke kan løses i en håndevending, når så mange er på overførselsindkomst. Men han forholder sig ikke til den debat, der kom ud af paradokset. Nemlig at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne og de arbejdsløse er så skadede af mange års uvirksomhed, at de ikke længere er i stand til at varetage selv et simpelt job. Arbejdsløshed invaliderer.

Et andet mantra for forfatteren er mindstelønningerne. Hvis grossereren kunne få rengøringshjælp for en slik eller vuggestuen nøjes med at betale to tredjedele af tariffen til pædagogmedhjælpere med indvandrerbaggrund, så ville der være masser af job til dem på overførselsindkomster. Her overser han behændigt, at det netop er de ordnede forhold på arbejdsmarkedet, der har været med til at skabe den velstand, der overhovedet gør diskussionen mulig.

Bogen er provokerende, vrissen og negativ. Men det er ikke kun skidt. For eksempel er referatet af debatten blandt socialrådgivere ganske tankevækkende. Her påviser forfatteren tydeligt, hvordan de socialt udsatte af deres sagsbehandlere skiftede rolle fra at være skyldige i deres egen ulykke til at være sagesløse ofre.

Powered by Labrador CMS