En prognose fra Danmarks Lærerforening viser, at der mangler cirka 2.000 lærere i dag, og at der vil mangle cirka 8.000 lærere i 2015, hvis ikke mønsteret brydes. Forhåbentlig vil den nye læreruddannelse og en ny tone i skoledebatten få flere til at læse til lærer. Forhåbentlig bliver der også skabt bedre ansættelsesvilkår for meritlærere og universitetsuddannede. Men prognoser om lærermangel bygger jo på det udgangspunkt, at en lærer underviser lige så meget - eller lige så lidt - som i dag. Hvad nu, hvis fremtiden så anderledes ud? Hvad nu, hvis fremtidens lærere underviste mere end i dag?

Ifølge OECD underviser danske lærere gennemsnitligt 15 timer om ugen svarende til cirka 38 procent af deres arbejdstid. Hertil kommer ferie, forberedelsestid, udviklingstid - men jo også en masse andre opgaver som ekskursioner, forældresamtaler, gårdvagter, teamarbejde, biblioteksvagter med videre. Det er klart, at de mange møder og øvrige opgaver tager tid fra kerneydelsen - nemlig undervisning. Derfor kunne en løsning på problemet være at ansætte lærerassistenter efter den finske model, så de uddannede lærere kan få mere tid til det, de er professionelle til og ifølge undersøgelser heldigvis også bedst kan lide - nemlig at undervise.

De finske assistenter har mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, og en del er pensionerede lærere. Lærerne og skolelederne beslutter, hvor, hvornår og hvor meget assistenterne skal være til stede i en klasse. Assistenterne fungerer som hjælpelærer i timerne og som støtteperson for urolige og fagligt svage elever. De har gårdvagt og initierer fysisk aktivitet og leg, hvilket modvirker inaktivitet og mobning. De er vikar for de lærere, de arbejder mest sammen med. De indgår som anden person på ekskursioner, klargør faglokalerne og hjælper med andre praktiske gøremål. De danske lærerassistenter vil kunne varetage de samme funktioner og desuden hjælpe med skolepatrulje, motionsdage, biblioteksarbejde, ekskursioner, færdselsundervisning, cyklistprøver, eksamensvagter.

Omregnes de 2.000 lærerstillinger, der ifølge DLF mangler, til antal undervisningstimer, svarer det til, at der mangler uddannede lærere til 30.000 timers undervisning om ugen. Så hvis de cirka 60.000 uddannede lærere blot underviser en halv time mere om ugen, så kan al undervisning dækkes af en uddannet lærer.

Men skal fagligheden og arbejdsglæden samtidig højnes, vil flere undervisningstimer forudsætte, at lærerne fritages for flere af de ikke-undervisningsrelaterede arbejdsopgaver, som de også varetager. Hvis scenariet er, at lærermanglen kan forsvinde, hvis alle uddannede lærere underviste en-to timer mere i ugen plus tid til forberedelse, vil der være behov for at fritage de uddannede lærere fra tre timers »øvrige opgaver« om ugen. Skal tre timer om ugen dækkes for 60.000 lærere, bliver der behov for at ansætte 5.000 lærerassistenter på landsplan. Det svarer til tre assistenter per skole eller 5,3 timer per klasse per uge.

Hvem skal så varetage assistentjobbet? Det kan nogle af de ikke-uddannede lærere, der allerede underviser i skolen. Det kan flere af de deltidsansatte skolefritidsordningspædagoger, der ifølge Funk­tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd gerne vil arbejde fuld tid. Og det kan nogle af de 21.000 lærere, der går på pension i løbet af de næste ni år. I Finland tilbyder pensionerede lærere sågar deres arbejdskraft gratis i 10-15 timer om ugen.

Assistenterne kan mindske lærermanglen og give lærerne en større arbejdsglæde, fordi de får mere tid til at koncentrere sig om lærergerningens kerneopgave: undervisningen. Det kan i sidste ende også betyde, at flere tiltrækkes af lærerfaget, og at flere lærere vælger at blive længere tid i skolen.

Charlotte Rønhof er forskningschef i Dansk Industri