For nylig blev Viborg Kommune dømt for at have undervist en læsesvag elev for dårligt i den såkaldte Fjends-sag.

Afgørelsen var den modsatte af en lignende sag mellem Thisted Kommune og et forældrepar.

Alligevel er der på basis af afgørelsen i Fjends-sagen efterfølgende blevet draget vidtrækkende konsekvenser.

Formanden for Ordblindeforeningen Hans-Pauli Christensen har kaldt dommen for skelsættende. Han venter, at forældre fremover vil kunne gå til skolelederen med dommen og forlange, at deres barn bliver testet og får tilbudt den bedste specialundervisning.

Professor, dr.jur. Steen Rønsholdt mener, at dommen er udtryk for, at kommunen har overskredet grænserne for, hvad en kommune og en skole kan tillade sig med hensyn til at spare på resurser til specialundervisning, og at den sætter nogle minimumsstandarder for, hvad et barn i den danske folkeskole har krav på.

»Helt forkert«, siger Carsten Elbro, professor i læsning ved Københavns Universitet og leder af »Center for læseforskning«. Sammen med læsekonsulent Kirsten Jakobsen har han i både Thisted- og Fjendssagen været brugt som rettens sagkyndige.

»Man kan ikke konkludere noget om resurser til specialundervisning ud fra Fjends-sagen. Hvis man skal drage en konklusion, må det være, at en kommune har pligt til at prøve at finde en løsning, hvis der går koks i samarbejdet mellem et forældrepar og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og at den skal sørge for, at der er et ordentligt tilbud til stærkt ordblinde elever enten på deres skole eller et andet sted«.

Carsten Elbro mener, at man altid kan se nogle store grandiose perspektiver i alting.

»Men hvor realistisk er det?« spørger han.

»Fjends-sagen er ekstrem, mens man kan sige, at forløbet i Thisted-sagen var mere almindeligt. Der var der ikke tale om tilsvarende tekniske kiks, og afgørelsen blev da også en anden«.

Manglende opfølgning

Fjends-sagen ser sådan her ud gennem Carsten Elbros briller:

- Samarbejdet mellem et forældrepar og en læsekonsulent går tidligt i den ordblinde elevs skolegang i smadder. Kommunens PPR-afdeling gør efterfølgende ikke tilstrækkeligt for at reetablere det.

- Det er ikke tydeligt, hvorfor problemerne opstår, men konsekvensen er, at der ikke foretages, eller at det ikke kan dokumenteres, at der er blevet foretaget en tilstrækkelig udredning af elevens ordblindhed.

- Eleven fik siden hen på overbygningsskolen ikke tilbudt en specialundervisning, der svarede til graden af hans læsehandicap.

»Det er en helt speciel sag«, siger Carsten Elbro. »For det første er det ikke hver dag, at der er en elev, der er så ordblind, som det her er tilfældet. For det andet er det ikke hver dag, at der går så meget kage i forbindelsen mellem kommune og hjem, at skolen bliver sorteper i spillet. Normalt vil en kommune stille noget andet til rådighed eller gøre det klart for forældrene, hvad konsekvenserne er, hvis de ikke samarbejder«.

Han mener, at Fjends-sagen ikke drejer sig om, at der kan stilles bestemte kvalitetskrav, men om at forældre kan kræve, at det sædvanlige udrednings- og specialundervisningssystem skal fungere.

»Udredningen var gået i gang i Fjendssagen, men den var aldrig blevet afsluttet. Både i Fjends-sagen og i Thisted-sagen var der ikke blevet foretaget nogen særlig undersøgelse af forudsætningerne hos eleverne. I dag foretages der generelt en meget bedre udredning. Alene af den grund tror jeg ikke, at der i fremtiden vil opstå lignende situationer«, siger Carsten Elbro.

Ikke alle bliver superlæsere

Formanden for Ordblindeforeningen Hans-Pauli Christensen har ifølge Carsten Elbro ikke ret i, at forældre vil kunne kræve at få tilbudt den bedste specialundervisning.

»Er der foretaget en tilstrækkelig udredning, vil forældre ikke kunne kræve at få leveret undervisning af en bestemt kvalitet. Det er i det hele taget en misforståelse at forvente, at kommunerne skal gøre alle til supergode læsere, ligesom man ikke kan forvente, at alle skal blive top­idrætsfolk. Man kan ikke dømme skoler for, at de ikke opnår bestemte resultater i undervisningen af ordblinde og læsehandicappede. Jeg kan godt forstå, at familier er kede af, at undervisningen ikke fører langt, men det kommer an på, hvilket materiale skolerne har at arbejde med. Der vil fortsat være elever i 8. klasse, der læser på 2.-klasse-niveau«.

Hvis elevens forudsætninger er blevet undersøgt til bunds, er det nemmere at vurdere resultaterne af undervisningen, og om elevens udbytte af undervisningen i en periode står mål med forudsætningerne.

»Man kan forvente, at eleven så nogenlunde opfylder forventningerne på basis af sine forudsætninger, men jeg kan ikke forestille mig, at forældre vil kunne komme igennem med en sag om, at slutresultatet bare er dårligt«, siger professoren.

Kræver kæmpeindsats

Nogle elever kan ganske enkelt ikke lære at læse særlig godt.

»Gennem undersøgelser ved vi efterhånden en del om, hvor langt man kan nå med at lære børn at læse, altså hvor mange der ikke vil kunne opnå at læse godt, selvom de får al den hjælp, der er mulig. Det behøver ikke være mere end en, to eller måske tre procent, men hvis man skal nå så langt, kræver det en overordentlig stor indsats specielt i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse med en vældig intensiv undervisning for de elever, der har store vanskeligheder«, siger Carsten Elbro.

Han mener, at forældre til elever med læseproblemer bør være opmærksomme på, at selvom det undervisningsmæssigt kan lade sig gøre at opnå, at flere børn kommer til at læse godt, end det er tilfældet i dag, så er det ikke sikkert, at det vil gå sådan.

»Flere år med enkeltmandsundervisning koster en formue, og prisen kan være lige så høj for at undervise en enkelt elev, som den er for at undervise resten af klassen eller for den sags skyld resten af skolen. I de nærmeste år bliver det på dette område meget tydeligere, at det er et resursespørgsmål. Vi vil efterhånden vide, at vi ville kunne hjælpe Søren og Karen, hvis vi stillede ekstra resurser til rådighed, men vi vil også vide, at det går ud over noget andet. I sidste ende er det politikerne, der udstikker rammerne for, hvordan der skal prioriteres«, siger professoren.

Dokumentation nok

Efter afgørelsen i Thisted-sagen anbefalede et par af de involverede lærere i et interview i Folkeskolen alle lærere at gardere sig mod lignende situationer ved at kunne dokumentere al aktivitet på området.

»Jeg har draget den konsekvens, at jeg i detaljen vil kunne dokumentere, hvad jeg foretager mig. Jeg vil kunne svare, hvis man i 2012 kommer og spørger, hvad jeg lavede fra 10 til 12 den 5. februar 2007«, sagde en af lærerne, Inger Borgholm.

»Jeg mener ikke, at de to sager giver anledning til, at skoler skal til minutiøst at dokumentere, hvad de foretager sig med læsesvage eller ordblinde elever. Der er sket en hel del siden dengang i 1990'erne. Og i dag bliver specialundervisning og elevernes læseudvikling i langt højere grad dokumenteret, end den gjorde dengang. Så der er ikke brug for endnu mere dokumentation«, siger Carsten Elbro.