I lære som komponister

De færreste elever i 4.b på Taulov Skole kan spille et instrument, men efter et intensivt samarbejde med en komponist udtrykker de alligevel følelser og for­tællinger gennem rytmer og toner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Let sammenbidte ansigter i dyb koncentration. Claves, xylofon, tamburin og bongotrommer får efter tur nogle ordentlige tæsk. Line og Lines lyde symboliserer landsbyboere, der holder fest og bliver overrasket af en tiger. Kompositionen »Attack on the tiger« varer næsten tre minutter.

For det utrænede øre kan det lyde som tilfældigt pliiiiing, boiiing, crash, dak dak dak, plaaaang. Men fire professionelle musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester lytter opmærksomt og noterer stykkets gang ned. For der er stor nøjagtighed i, hvornår elguitaren vrænger sin klage ud, og hvor mange slag tigeren får.

Fortællingen om tigeren er kulminationen på forløbet Små Komponisters Værksted. I samarbejde med komponist Bo Gunge fra Sønderjyllands Symfoniorkester har 4.b på Taulov Skole nær Fredericia været i træning som komponister.

»Vi siger: 'Pyt med at I ikke kan spille, for vi kan sagtens finde et udtryk, der passer til det, som I kan spille'«, siger komponist Bo Gunge.

»Vi lægger meget energi i, at deres fantasiforestillinger er gode, og at de skal tro på dem. Her ved vejs ende kan vi se, at de er helt vildt optagede af, at deres ideer kan bruges. Vi laver ikke musik som i 'Stjerne for en aften'. Altså se mig, jeg er på. Her er børnene en del af en større helhed«, siger Bo Gunge.

Følelsen af en tiger

»Grrrrrrr«, knurrer Frederik, mens han drejer cabasaen i håndfladen.

»Det er vores bedste tigerbrøl«, forklarer han.

Med vibrator-armen forvrænger han sit anslag over guitarens løse strenge.

»Elguitaren symboliserer håbet i landsbyen«, fortsætter han.

Musikerne fra symfoniorkesteret har en halv time sammen med hver gruppe til at finde et udtryk, der passer til børnenes musik. De udviser stor respekt for deres tanker og overfører pling, plong, rasle, rasle til deres egne instrumenter. Eller ideerne, der ligger bag pling, plong.

»Jeg tror, musikerne synes, vores musik var ret kompliceret«, siger Henriette, der spiller keyboard og klokkespil i »Attack on the tiger«.

»Men det var godt gået, at de kunne finde ud af det«, konkluderer hun.

Kreativitet og kaos

»Havde jeg spillet et stykke fremmed musik, før vi gik i gang med komponistværkstedet, havde eleverne grinet og hoppet på stolene. Fordi musikken var ukendt. Nu forstår de, at der ligger en proces bag, og at der er en mening med musikkens udtryk. Og nu kan klassen lytte intenst efter forskellige kompositioner. Søgende efter en forståelse i musikken. Det er helt unikt og en kæmpe udvikling, der er sket med børnene«, siger musiklærer Lærke Skovvang Jespersen.

Hun er selv blevet inspireret til at give sin egen musikundervisning en drejning fremover:

»Jeg vil lægge flere elementer ind af det skabende kaos-agtige. For der erfarer børnene noget med musik. Det kan de godt lide«, siger Lærke Skovvang Jespersen.

Huskunstner­ordningen

Gennem Kunstrådets Huskunstnerordning kan skoler og kommuner søge tilskud til et engagement, »der fremmer, at kendskabet til den kunstneriske proces bliver en naturlig del af børns og unges hverdag«.

Kunstrådet yder tilskud til 75 procent af kunstnerens honorar ved engagementer i skoler eller institutioner. Næste ansøgningsfrist er 31. august.