Som kredsformand blev jeg undertiden stillet spørgsmålet: »Hvorfor skal jeg egentlig være medlem af DLF«? og var oftest i stand til at besvare det på en måde, så spørgeren meldte sig ind eller undlod at melde sig ud. Nu befinder jeg mig i spørgerens rolle.

Pensioneret og på efterløn og med en ny tilværelse på kanten af Themsen i Richmond meddeler jeg adresseændring til foreningen. Kort tid efter modtager jeg besked om, at adresseændringen er noteret, men da foreningen skal begrænse udgifterne, beklager man, at jeg ikke længere vil modtage Folkeskolen, medmindre jeg ud over kontingentet vil betale yderligere 50 kroner om måneden i porto. Det er ikke så morsomt ligefrem at være blevet en økonomisk belastning for foreningen.

På den anden side får det mig til at spekulere over, om jeg egentlig som pensionist skal være medlem af DLF - hvem har noget ud af det? Hvad får jeg for mit kontingent?

Jeg vil under ingen omstændigheder betale ekstra porto for at få Folkeskolen, som alle medlemmer får, og jeg overvejer derfor at spare kontingentet helt og holdent. Så vil jeg - nærmest på foreningens regning - en gang om ugen kunne sætte mig ned på The Red Cow (på skiltet med den røde ko ser man hammer og segl på bagfjerdingen), få mig en lunken pint eller to og lade tankerne et kort øjeblik strejfe Folkeskolen og DLF. Måske vil det være til større gavn og glæde både for DLF og for: Reinhard Werner