Forfatteren Johan Ludvig Heiberg udgav et tidsskrift med navnet »Kjøbenhavns flyvende Post«. I nummer 34, som udkom i 1827, kan man læse en artikel, der begynder således: »Medens jeg var i Tydskland, fik jeg undertiden det Spørgsmaal, om man ikke i Kjøbenhavn talte ligesaa meget Tydsk som Dansk«. Et sådant spørgsmål er utænkeligt i dag. Men i flere københavnske forretninger er jeg blevet ekspederet af personer, der talte engelsk og ikke kunne dansk; den ene var polak. Man hører også meget svensk i byen, både i forretninger og på restauranter. Men ikke tysk, som herhjemme fortrinsvis høres i Sønderjylland og i sommerlandet.

Heiberg fortsætter: »Dette Spørgsmaal forekom mig dengang besynderligt«. Men så gik han i gang med at analysere sproget i de københavnske aviser fra den forgangne uge, og i dem var der lige så mange artikler på tysk som på dansk. Heiberg levede i den såkaldte guldalder, som var meget tyskorienteret, ikke i den forstand at man følte sig tysk, man var mere dansk end nogensinde, men langt det vigtigste fremmedsprog var tysk, de vigtigste kulturpåvirkninger kom derfra, der var mange tysktalende bosat i byen med egne skoler, teatre og så videre. Heiberg skriver, at hvis man deltog i kulturelle arrangementer, kunne man let få den opfattelse, at »det tydske Sprog her var ligesaa almindeligt som det danske, og paa gode Veie til at fortrænge dette«. Han frygtede det, vi i dag kalder domænetab.

Den engelskpåvirkning, vi ser i dag, har trods alt endnu ikke været så stærk som påvirkningen fra tysk, der stort set var ubrudt fra middelalderen til et godt stykke ind i 1800-tallet. Selv hos en langt senere person som komponisten Carl Nielsen ser man tyske ord og vendinger i stor stil. Til en ven skriver han i et og samme brev: »Om jeg har været forelsket? Ja, ein wenig«, »Det var nu meget barnagtigt, hele den Geschichte«, »(--) forelsket i Frøken Schubert en net ung Pige, med 'weibliche' Bevægelser hele Kroppen ned«. Nu skal det siges, at brevet afsendes fra Berlin, men det er ikke ukarakteristisk for tiden.

Tyskkundskaberne i vore dage er begrænsede, og endnu værre ser det ud til at blive. »Altmodisch« er blevet gammeldags, »old school«. Schade!

Professor Higgins