En ny læreruddannelse træder i kraft fra august 2007, og netop derfor debatteres det i dette nummer af "Unge Pædagoger", hvad dette vil indebære. Er det nytænkning, reform eller noget helt tredje, spørges der i lederen. Desuden stiller lederen spørgsmål ved treklangen mellem almen didaktik/de pædagogiske fag, linjefag og praktikken i læreruddannelsen. Kan det mon komme til at fungere, når Undervisningsministeriet og politikerne ikke har formuleret denne treklang som et fag med mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder?

Desuden diskuteres og argumenteres der sagligt og meget interessant i en af artiklerne om AKT-funktionen (adfærd, kontakt og trivsel). Her beskrives, hvordan denne funktion i teori og praksis kan udfordre lærerne i kollegial støtte til at se anderledes på et formuleret problem, som ofte vil være, at eleven skal ud af klassen og have individuel støtte.

Og endelig skrives der om, hvad almen didaktik i læreruddannelsen er for noget. Dette gøres blandt andet ved at se nærmere på udvalgte bøger til brug i faget.

Dog handler det fagligt tungeste og kvantitativt største emne (16 sider) om pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier (modsætninger - altså det evige dilemma), hvilket Alaxander von Oettigen har skrevet om i sin nye doktorafhandling.

Alt i alt er der udkommet endnu et godt fagligt tidsskrift for alle lærere, lærerstuderende, seminarie­lærere og andre med interesse for teoretisk pædagogik med handlekompetence for øje.