Det er godt fundet på, at man integrerer den faglige læsning og frilæsningen i dansk med den faglige undervisning og læsning i faget historie. På den måde læser børnene både skønlitteratur og faglitteratur om det samme emne, og interessen for Danmarks oldtid øges betragteligt.

Det har nemlig altid været vanskeligt at finde den rette form til at formidle det arkæologiske stof for børn, da der ikke findes øjenvidneberetninger, billeder eller film fra perioden. Så for at fange ele­ver­ne på mellemtrinnets interesse har man valgt at bruge den fiktive dreng, Nils, der på en ferie i Sønderjylland ser en arkæologisk udgravning af en offermose fra jernalderen. Med sig hjem tager Nils en lille rund og hvid sten, som i drømme fører ham tilbage, til dengang krigs­skibene i Nydam blev sunket og ofret i ønsket om fred og fordragelighed. Da Nils vågner op næste morgen - og efter at han er kommet hjem - ser han en udstilling (på Moesgård Museum), hvor alle fundene er blevet registreret med forklaringer og dateringer samt vist frem i de rensede udgaver - helt uden mudder, som han så det på ferien i Sønderjylland.

Den anden bog, der hører sammen med frilæsningsbogen "Gaven til guderne", hedder slet og ret "Offermosen". På indholdsoversigten kommer arkæologen Mette frem og fortæller, at man i bogen kan læse om udgravningen af en gammel mose. Undervejs er der mange flotte illustrationer, fotografier af fund og mange forklaringer på arkæologi, offermoser, ting fra jernalderen, jernalderen som historisk periode og om det museum, hvor fundene udstilles. Alt i alt er jeg ret begejstret for begge bøger - særligt når man ser dem sammen i en integreret helhed.