Anmeldelse

Kortfilm til mellemtrinnet 1 og 2

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kortfilm for børn bliver hele tiden bedre. I dag er vi væk fra moraliserende voksenpædagogik. Gyldendal har i samarbejde med Filminstituttet sendt et studiemateriale på gaden bestående af ikke mindre end 13 rigtige børnefilm til brug for mellemtrinnets analysearbejde. Filmene kan analyseres ved hjælp af Malene R. Christensens "Kortfilm i dansk", som de to forlag udgav i 2006, og som også er blevet anmeldt i Folkeskolen.

Fakta:

Titel: Kortfilm til mellemtrinnet 1 og 2

Type: Dvd

Forlag: Det Danske FilminstitutGyldendal

De to dvd'er præsenterer en stor del af, hvad dansk (og svensk?) børnefilm kan netop nu, og det er ikke så lidt. De kortere film er velegnede til øvelser i analyse, især da der er grænser for, hvor meget man kan få på 6-15 minutter. De længere film kan også bruges til analysearbejde, men kan bestemt også ses i andre sammenhænge.

Flere film behandler temaer i børnehøjde: egoistiske forældre (film nummer 13), kærlighed (kysset fra "ad!" til "åh!") (9, 12), venskab (7), mobning (6, 7), drømme (8) og forældre med misbrug (10, 11, 13) - og de fortjener at blive brugt i temasammenhæng. Flere af dem er desuden velegnede til voksne for at øge forældres forståelse for egne børn (studiekreds).

Det er ikke muligt at anmelde alle filmene på denne plads. Teknisk har de for det meste fart på, som unge kræver og kan håndtere, bortset fra når der sjæles, og det når aldrig at blive "klamt," som jeg ellers kan høre i skolebio, når der fejles. Dialogerne rammer børns sprog, castingen er god, blandt andet fordi man har valgt professionelle til tunge voksenroller uden hermed at forklejne de andre medvirkende. Instruktionen er dygtig - børn er svære at få til at falde til foran et kamera - og det gør de. På lydsiden er det ærgerligt, at man fastholder målgruppens krav om lyd - her kunne der ligge noget pædagogik i at fortælle disse garvede seere, at lydsiden kan mangle, når der ikke er nogen - i livet er der somme tider stille - nul muzak i baggrunden.

Man burde have givet mulighed for at vise de svenske film uden undertekster - som et fikst indslag om sprog hinsidan.