Debat

Lidt mere forberedelsestid

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

9.-klasse-elever har i indeværende skoleår skullet stå model til meget, da der er indført nye og obligatoriske afgangsprøver i flere fag. Dette tiltag har betydet sene beskeder om afgangsprøveformer, ændringer undervejs og lærere, som formentlig har gjort deres bedste, men som først sent har kunnet give klare svar på mange spørgsmål. Eksempelvis kan nævnes, at halvdelen af prøvevejledningerne på Undervisningsministeriets hjemmeside er dateret i 2007, altså i dette semester, hvor afgangsprøverne også finder sted. Det er for eleverne meget kort tid at have til at blive bekendt med og tryg ved en ny afgangsprøveform.

Ændringerne dette skoleår bunder i en ny bekendtgørelse på området. Denne bekendtgørelse er på Undervisningsministeriets hjemmeside dateret til den 30. juni 2006 og havde virkning for afgangsprøver afholdt efter 1. august 2006.

Man kunne have ønsket, at forholdsvis omfattende ændringer på et for eleverne afgørende område var gennemført via en mere gennemtænkt og langstrakt planlægning. De nye afgangsprøver kunne eksempelvis være vedtaget per 1. juli 2006 gældende for de elever, der efter sommerferien skulle i 7. klasse, da eleverne så eksempelvis havde haft mulighed for at få undervisning med henblik på en skriftlig eksamen i sprogfagene i mere end ét skoleår.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det mest utjekkede til dato er dog, at vi 9. maj 2007 om aftenen må sende en mail til elever og deres forældre om, at Undervisningsministeriet har aflyst afgangsprøven 10. maj 2007 på grund af it-vanskeligheder.

Måske der er andre end elever og lærere, der kunne have glæde af lidt bedre forberedelse, inden de nye afgangsprøver gennemføres? Skal dette have konsekvenser for andre end eleverne?