Matematiklærere har til alle tider prøvet at leve op til den faglighed, som de - eller den bog, de brugte - mente var den vigtigste, uden hensyn til hvad læseplan og forskellige ministerier foreskrev. Med indførelsen af obligatoriske test sætter ministeriet nu en ny faglighed på dagsordenen, og det bliver spændende at se i de kommende år, hvilken indflydelse det får på undervisningen og indholdet i lærebøgerne.

Hvis ministeriets nye test blot medfører øget fokusering på de emneområder, man nu engang kan teste via en computer, testning af automatiske færdigheder, får vi i hvert fald ikke forbedret fagligheden, som regeringen ønsker. Det ville være bedre at sætte gang i et arbejde med at finde ud af, hvilke processer i den daglige undervisning der forbedrer elevernes læring. Måske kan testene bruges i en lille del af det arbejde.

Så meget desto vigtigere er det at diskutere, hvad faglighed i matematikundervisningen er.

Og man kunne passende begynde med at læse nummer 7/2006 af tidsskriftet "Matematik", for det er lykkedes at få en række kompetente fagfolk til at skrive under overskriften: Faglighed i matematikundervisningen. Det er der kommet en række særdeles inspirerende og læseværdige artikler ud af.

En af bidragyderne anfører, at skabelsen af matematisk viden og kunnen er en kreativ proces, og det er nok svært at måle i en test på en computer. Men processen er nok så meget matematikfaglighed. Ole Skovsmose ved Aalborg Universitet skriver om kvalitet og vekselvirkning. Englænderen David Fileker tager fat i det centrale emne "at stille spørgsmål". Uden de rigtige spørgsmål fra lærere er det svært at initiere elevens læring og tankevirksomhed. Burde være obligatorisk læsning for enhver lærerstuderende med matematik som linjefag. Peder Dahler-Larsen skriver om perspektiver på test. Ud over flere artikler er der også nogle små indlæg af rigtig matematisk art, faglige spot og drillepind med adskillige opgaver til dem, der kan lide at pusle med noget sådant, når de har fået didaktik nok.