Reklame i virkeligheden

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når man spørger elever i udskolingen om, hvilke emner de synes har været mest motiverende i dansk, nævner de tit reklamer. De synes, det er vedkommende, noget fra deres egen dagligdag, som det er godt at vide noget om. Kim von Irgens-Bergh og John Hird, to reklamefolk, har udgivet deres bud på et undervisningsmateriale om reklamer. "Reklame i virkeligheden" er en ny udgivelse i serien "Tid til Dansk i overbygningen", der allerede nu indeholder andre gode udgivelser.

"Reklame i virkeligheden" er et rigtigt godt materiale om reklamer og de tanker, der bliver gjort, når en kampagne skal planlægges. Bogen har meget lækkert for øjet, der er mange illustrationer og bokse, som skal motivere læserne, men tag ikke fejl, bogen har et højt fagligt niveau og gennemgår grundigt de processer, der foregår på reklamebureauerne. Bogen er fyldt med opgaver, især åbne, der får eleverne til at diskutere og reflektere. Herved giver forfatterne nogle gode redskaber til eleverne, så de nemmere gennemskuer reklamernes funktion. "Reklame i virkeligheden" vil sammen med et forløb om billedanalyse give eleverne et stærkt fundament til at forblive kritiske modtagere, når de møder reklamer. Kan klart anbefales som klassesæt.