Sig det med blomster

De første måneder i jobbet kan være afgørende for dit forhold til arbejdspladsen. Derfor gælder det om at få en god introduktion

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fik du en god start, da du begyndte på arbejdsmarkedet? Hvis ikke, kan det være, fordi arbejdspladsen ikke var gearet til at modtage nye medarbejdere.

Mange skoler og undervisningssteder har grundigt overvejet, hvordan nyansatte skal behandles, men det er langtfra alle, og selvom man har de rigtige punkter på dagsordenen, lykkes det måske ikke at føre dem lige godt ud i livet.

»Vi kunne sagtens blive bedre«, siger Inger Dyhr, leder af Linieskolen, som er en husholdnings- og håndarbejdsskole i Hadsten. »På vores skole har vi blandt andet indført en ordning, hvor en mentor står til rådighed for den nye medarbejder. Det er en form, vi tror meget på, og som vi vil udbygge. Vi skal være opmærksomme på det tidspres, mentoren kommer under. Får vi det ikke planlagt ordentligt, kommer det let til at tære på den etablerede medarbejder. Jeg tror, vi skal blive mere bevidste om, at det kræver resurser at tage godt imod en ny kollega«.

Linieskolen satser på, at nye medarbejdere skal føle sig velkomne fra dag et. Derfor modtages den nye med en buket blomster. Men en god velkomst er ikke overstået med en gestus. Den handler også om, hvor fagligt åben arbejdspladsen er over for nye impulser.

»Vi gør, hvad vi kan for at lytte til nye medarbejderes forslag, så de oplever, at der er plads til initiativer. Det er dræbende, hvis man som ny medarbejder føler, at det er svært at komme igennem med noget som helst. Vi sørger også for at holde øje med, hvordan den nye medarbejder generelt falder til. Det gør vi blandt andet ved at tage opfølgningssamtaler, hvor leder, mentor og den nye medarbejder evaluerer den første tid«, siger Inger Dyhr. Skolen har dog ikke fundet den endelige form på evalueringen.

En god modtagelse tager højde for, at nye medarbejdere kan have svært ved at finde ud af meget forskelligt, lige fra hvordan kopimaskinerne fungerer, til hvordan man tackler praksischok. Derfor er en mentorordning en fast bestanddel af introduktionen mange steder. Det samme er det at lette arbejdsbyrden for den nye medarbejder.

På Søndervangsskolen i Hammel sker det ved at have et maksimum for, hvor mange timer nye medarbejdere må have, og ved at de slipper for opgaver, der er særligt krævende eller ansvarsfulde.

På Parkskolen i Høje-Taastrup Kommune kommer alle nye lærere med i et årgangsteam, hvilket betyder, at de får et skema, der er samlet på nogle få klassetrin.

»To ting er afgørende for nyuddannede lærere. Den ene er, at de kun skal undervise i deres linjefag, altså de fag, som de føler sig bedst kvalificerede inden for. Det andet er, at de bliver knyttet til et team, så de kommer sammen med en gruppe ældre kolleger, som de kan spørge til råds. Hvis man skal nævne endnu et vigtigt element, må det være, at de er klar over, at de altid kan komme til ledelsen, hvis der opstår problemer«, siger skoleleder Lene Andersen.

I Høje-Taastrup Kommune tager man også højde for, at nye på arbejdsmarkedet tjener mindre, men har lige så store eller større udgifter som ældre medarbejdere. Nyansatte starter et løntrin højere, end overenskomsten fastlægger. Det kan være udslagsgivende, hvis den nye lærer skal vælge mellem to job, men det spiller ikke nogen særlig rolle i forhold til, hvor godt en ny medarbejder finder sig til rette på arbejdspladsen, mener Parkskolens leder.

Det gør man

Magasinet Undervisere har spurgt en række folkeskoler, husholdningsskoler og social- og sundhedsskoler, hvordan de modtager nye medarbejdere.

Mest almindeligt:

Introduktionsmøde

Mentorordning

Lettere arbejdsopgaver

Opfølgningssamtale

Mindre almindeligt:

Løntillæg

Blomster

Observatør i undervisningen