Mere plads til ledelse (lønmodtager)

Drop bureaukratiet og lad lærerne bestemme, hvordan opgaverne skal prioriteres, mener lærernes formand Anders Bondo Christensen. Han mener, at det er et godt udgangspunkt for konstruktive forhandlinger med arbejdsgiverne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Overenskomstforhandlinger skal tage udgangspunkt i den hverdag, som lærerne oplever på skolerne. Og gør man det, vil KL's forslag om forberedelsestid aftalt med den enkelte lærer hurtigt blive taget af bordet, mener DLF's formand Anders Bondo Christensen.

»Jeg er enig med Mads i, at der er nogle overskrifter, hvor vi bestemt kan finde hinanden. Jeg tror sagtens, vi kan få forklaret hinanden, at det ikke dur at aftale forberedelsestid og alt muligt andet med den enkelte lærer«.

Anders Bondo vil meget gerne være med til at skabe rum for god skoleledelse, men han har ikke meget tilovers for, at Mads Lebech mener, at der er for lidt ledelsesrum i den nuværende aftale.

»Der er vel ingen, der siger, at moderne ledelse handler om at løbe rundt og sige, hvad den enkelte medarbejder skal lave. Ledelse handler om at motivere, udfordre og skabe sammenhæng. Hvis vi skal skabe rum til den ledelse, så skal vi forenkle arbejdstidsaftalen, så lederne ikke skal koncentrere sig om, hvad den enkelte lærer skal bruge sin konkrete arbejdstid på. Det er det, der stjæler al tiden, og derfor er der ikke rum til ledelse. Og det vil jeg meget gerne være med til at gøre noget ved«.

Anders Bondo mener ikke, at det er arbejdstidsaftalen, der spænder ben for, at man kan tage hensyn til, at der er forskelle på læreres erfaring, kompetencer og faglige interesser.

»Man kan sagtens tildele en ung nyuddannet lærer mere individuel tid, hvis man vil. Men vi må konstatere, at det er der ingen, der gør. Den reelle problemstilling er, at skolerne er presset rent resursemæssigt, så de ikke har råd til at give de unge lærere ekstra tid til forberedelse«, siger Anders Bondo og understreger, at han ikke synes, at den nuværende centrale arbejdstidsaftale fungerer hensigtsmæssigt. Men at der ude i landet er mange eksempler på lokale arbejdstidsaftaler, som fungerer rigtig godt.

»Det var os, der startede med at rejse kravet om, at vi ville have en anden arbejdstidsaftale. Derfor er det også besynderligt, at politikerne, både på Christiansborg og fra KL, forsøger at tillægge os ansvaret for arbejdstidsaftalens dårligdomme. Man kunne bare i 2005 have indgået den aftale, vi foreslog, så havde man løst det problem«.

Anders Bondo er enig med Mads Lebech i, at undervisning er lærernes kerneopgave. Men han er uenig med kommunernes talsmand, når det kommer til definitionen af undervisning.

»Jeg sammenligner det tit med journalister: Hvis man tager tv-journalister og siger, at de kun bruger den tid, de er på skærmen, på journalistisk arbejde - det er noget værre vrøvl. De bruger hele deres tid på journalistisk arbejde. Som lærere bruger vi lang, lang tid på undervisning, nemlig forberedelse, undervisning og efterbehandling af den. Det er alt sammen en del af undervisningsopgaven«.

Anders Bondo mener, at de regler, som lærerne arbejder efter i Finland, i tillempet form ville passe til den danske skolehverdag. I Finland har lærerne maksimalt 24 ugentlige undervisningstimer. Hvis man for eksempel har konsulentopgaver eller er it-vejleder, bliver det ugentlige undervisningstimetal reduceret.

»I Finland får lærerne tid til undervisningsopgaven, der er fornuftig i forhold til, at man skal kunne udføre en kvalificeret undervisning. Lad for alt i verden lærerne bestemme, hvordan man prioriterer den tid, der er til rådighed, og lad skolelederen koncentrere sig om, at der bliver lavet god undervisning, godt forældresamarbejde og så videre. Det skal være kvaliteten i stedet for kvantiteten, man går ind og leder efter. Det er langt vigtigere for at lave en god folkeskole«.

Lærernes formand mener, at det er helt hen i vejret, når KL igen og igen siger, at lærerne kun underviser i en tredjedel af deres arbejdstid.

»Det er ikke rigtigt. Lærerne bruger meget mere end en tredjedel på undervisning. Når vi forbereder os, så er det så sandelig også undervisning. Man skal holde op med de tåbelige tal. At de så er helt vildledende og beregner lærernes ferie med som arbejdstid, det er en anden side af sagen. Hvis vi kommer til at begrænse denne diskussion til nogle kvantitative ting, så kender vi ikke vores besøgelsestid. Det er kvaliteten af undervisningen, der er afgørende«.

»Der er en ting, som jeg hæfter mig ved, at Mads siger; lad os nu tage udgangspunkt i undervisningen. Jeg vil meget gerne tage udgangspunkt i undervisningen. Hvor stor en undervisningsopgave synes vi kan udfylde en årsnorm. Det synes jeg ville være et godt udgangspunkt«.

Anders Bondo vil gerne kvittere for, at Mads Lebech ikke ønsker, at nye arbejdstidsregler bliver til en spareøvelse, men arbejdsgivernes velmenende ord gør det ikke alene.

»Vi har lige været igennem en konflikt på social- og sundhedsskolerne, hvor konflikten handlede om, at man ikke bare kan fjerne forberedelsesresursen. For så kan økonomisk pressede skoler, der skal have enderne til at nå sammen, meget nemt skrue undervisningen op på bekostning af muligheden for at forberede undervisningen. Sådan en aftale vil vi ikke være med til, for selv om intentionen ikke er at spare, bliver det konsekvensen. Det ved vi fra erhvervsskolerne, som har kørt med denne type arbejdstidsaftale i nogle år«.

Anders Bondo kalder det hykleri, når de kommunale arbejdsgivere igen finder ønsket om flere penge afsat til lokal løn frem.

»Vi har gennemført en undersøgelse, der viser, at mindre end syv procent af de såkaldte tilbageløbsmidler - de midler, der findes, når en ældre kollega stopper og bliver afløst af en yngre kollega - bliver brugt i de lokale forhandlinger. Hvis der virkelig var det behov, som Mads Lebech mener, der er, så kan kommunerne bare bruge løs. Men det gør de ikke - derfor er der heller ikke grund til at sætte en eneste ekstra krone af, når de ikke bruger dem alligevel. Der er kun ét ord for det, og det er hykleri. Det er ikke for at fornærme Mads eller KL, men sådan er det bare«. |

Lærernes mand

Anders Bondo Christensen er 48 år. Han har været formand for Danmarks Lærerforening siden 2002. Han er uddannet fra Skårup Seminarium med matematik og samfundsfag som linjefag. Allerede som 27-årig blev han formand for lærerkredsen i Sønderborg, og i 1996 blev han medlem af DLF's hovedstyrelse. Han arbejder i København, men bor stadig i Ullerup nær Sønderborg. Han er gift og har fire børn.

»Der er vel ingen, der siger, at moderne ledelse handler om at løbe rundt og sige, hvad den enkelte medarbejder skal lave« Anders Bondo Christensen». derfor er der heller ikke grund til at sætte en eneste ekstra krone af, når de ikke bruger dem alligevel« Anders Bondo Christensen
Powered by Labrador CMS