0   276

Mere plads til ledelse (arbejdsgiver)

Mere undervisning, ingen centralt aftalt forberedelsestid og mere lokal løn. KL's chefforhandler og konservativ borgmester Mads Lebech løfter sløret for kommunernes ønsker til lærernes kommende overenskomst

Drop de centrale arbejdstidsaftaler, og lad skolelederen aftale med den enkelte lærer, hvordan arbejdstiden skal skrues sammen. Sæt flere penge af til at belønne enkelte lærere lokalt, og lad lærerne bruge mere tid på deres kerneydelse: undervisning.

Sådan lød budskaberne, da formanden for KL's løn- og personaleudvalg, Frederiksberg-borgmester og næstformand i Det Konservative Folkeparti Mads Lebech, præsenterede KL's foreløbige ønsker til en overenskomst for DLF's kredsformænd før påske. Kommunernes nye chefforhandler mener, at lærerne og kommunerne er enige om, at folkeskolen skal være en skole, hvor kvalitet, faglighed og trivsel er i højsædet.

Artiklen fortsætter under banneret

»På det overordnede plan er vi nok enige om, hvad der skal ligge i en ny aftale. Den skal være mindre bureaukratisk. Den skal være enkel og fleksibel. Og den skal rumme plads til, at lærerne kan udføre deres arbejde professionelt, og at lederne kan være moderne ledere. Men når vi kommer tættere ind på, hvordan vi vil løse problemerne, og i hvilken retning vi præcist vil gå, så bliver det sværere«.

Mads Lebech lægger ikke skjul på, at måden, lærernes arbejdstidsaftale skal skrues sammen på, vil give hovedbrud, når parterne mødes i efteråret for at blive enige om en ny overenskomst for lærerne, der, hvis alt går efter planen, skal træde i kraft 1. april 2008.

Det vigtigste for KL er at skabe bedre rammer for skolelederne.

»Ledelsesrummet i lærernes arbejdstidsaftale er for lille til, at den enkelte skoleleder kan varetage egentlig ledelse. Aftalen er ikke fleksibel nok, og den giver ikke tilstrækkelig mulighed for at prioritere undervisningsopgaven«, siger Mads Lebech.

Kommunerne ønsker, at skolelederne skal have mulighed for at aftale arbejdstidens tilrettelæggelse direkte med den enkelte lærer i stedet for med tillidsrepræsentanten, som det er i dag.

»KL ønsker direkte dialog med medarbejderne. Som det er nu, er udgangspunktet ikke en saglig prioritering, men en forhandling mellem to parter - skolelederen og tillidsrepræsentanten. Den lærer, hvis arbejdsliv det hele handler om, er hægtet af. Det passer slet ikke til livet på en moderne arbejdsplads«.

I dag sikrer centrale akkorder i lærernes arbejdstidsaftale, at lærerne på samme skole har samme tid til at løse samme opgave. Men det ønsker KL at gøre op med.

»Ledelse handler også om at kunne tage højde for, at ikke alle lærere er ens. Der er forskelle i lærernes erfaring, kompetence og faglige interesse. Det skal kunne afspejles bedre i de opgaver, den enkelte lærer forventes at løfte. Eksempelvis vil den erfarne lærer kunne løfte mere end den uerfarne«, siger Mads Lebech.

Forberedelsestiden skal, hvis det står til kommunerne, fordeles efter den enkelte lærers skema og formåen.

»Ikke alle undervisningssituationer er lige belastende, fagene er forskellige og kræver ikke det samme. Eleverne i klasserne er forskellige i antal, faglig styrke og motivation«, lyder begrundelsen fra Mads Lebech, der håber, at en ny arbejdstidsaftale kan sikre en skole med klare fælles mål. En skole, hvor lederen fordeler opgaverne med udgangspunkt i den enkelte lærer og skolens og elevernes behov.

Men hvordan har kommunerne mere specifikt tænkt sig, at den direkte dialog mellem lærer og leder skulle foregå? spurgte en kredsformand.

»Vores ønske er, at man får mere mulighed for, at arbejdstiden kan aftales mere direkte mellem læreren og skoleledelsen. Men vi forestiller os ikke, at der ikke stadigvæk er et tillidsrepræsentantniveau, som kan være med indover. Det ville blive en for stor og tung omgang uden tillidsrepræsentanten«.

Mads Lebech mener, at undervisning er skolens kerneopgave, og det regner han med, at lærerne er enige med ham i.

»Derfor er det paradoksalt, når undersøgelser viser, at kun en tredjedel af lærernes arbejdstid anvendes på undervisning i klassisk forstand. Som politiker og ansvarlig for prioritering af borgernes skattepenge lyder det helt forkert, at en højtkvalificeret medarbejdergruppe kun anvender en tredjedel af deres arbejdstid på kerneopgaven«.

Mads Lebech mener, at lederne i højere grad end i dag skal have mulighed for at prioritere undervisning frem for andre opgaver. Hans vision er, at den måde, lærernes arbejde bliver tilrettelagt på, tager udgangspunkt i undervisningen.

»Undervisning må ikke være den opgave, der kan anvendes tid til, når alle andre opgaver er blevet prioriteret«.

Mange lærere føler sig trådt på, når deres arbejdsgivere i medierne fortæller, at lærerne kun underviser en tredjedel af arbejdstiden. Tallene stammer fra en undersøgelse om lærernes arbejdstid, som KL, Undervisningsministeriet og Finansministeriet sammen har fået udarbejdet. Ifølge rapporten udgør undervisning lidt over en tredjedel af lærernes samlede arbejdstid inklusive ferier, helligdage og andet fravær. Individuel tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning udgør knap en femtedel af lærernes arbejdstid.

Mads Lebech mener ikke, at måden, man kommunikerer tallene på, har den store betydning.

»Alle har et kommunikationsproblem, hvis man begynder at diskutere, om det er 33 eller 48 procent, lærerne underviser. Det tror jeg ikke, borgerne forstår. De fleste forældre vil have en fornemmelse af, at en folkeskolelærer er en, der underviser. Man ved også godt, at de skal rette nogle ting og have nogle samtaler. Det er den gængse opfattelse«, siger Mads Lebech og slår fast, at kommunerne ønsker at få mulighed for, at lærerne kan undervise mere.

Men hvilke opgaver skal lærerne ikke løse, hvis der skal undervises mere? Er det i virkeligheden en spareøvelse, hvor lærerne skal undervise mere og samtidig løse de samme opgaver, de hele tiden har løst? spurgte DLF-næstformand Stig Andersen.

»Jeg kan klart sige nej til, at det her er en spareøvelse«, siger Mads Lebech og tilføjer, at den største udfordring lige nu er at skaffe lærere nok til skolerne.

»Hvis der ikke kommer flere hænder, og der skal ordnes noget mere end kerneydelsen, så må vi forsøge at få ordnet flere kerneydelser med færre hænder. Og det er jo ikke for at spare«, siger Mads Lebech.

Ved sidste overenskomst lykkedes det for lærerne som den eneste gruppe i forhandlingsfællesskabet for kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte KTO at parkere de midler, som kommunerne ønskede afsat til lokal løn, i et centralt løntillæg, som alle lærere får udbetalt i dette år.

I de kommende overenskomstforhandlinger ønsker kommunerne at sikre, at også lærerne afsætter penge til lokale lønforhandlinger.

»Vi lægger afgørende vægt på, at der fortsat skal være hjemmel til og økonomisk mulighed for lokal løndannelse til alle - også til lærerne i folkeskolen. Vi ønsker, at det niveau, vi i dag har for den lokale løndannelse, skal udbygges. Der skal tilføres nye midler til lokal løndannelse. Måske skal det være sådan, at der er nye midler hvert år. Nye midler er et godt og klart signal om, at nu skal der gang i forhandlingerne«, siger Mads Lebech.

Ønsker KL, at løn ligesom arbejdstid skal forhandles direkte mellem den enkelte lærer og skoleleder?

»Det kan jeg ikke svare på. Det er ikke noget, vi har snakket om endnu«, siger Mads Lebech.

DLF's lønpolitik er klar. Foreningen arbejder for en lærerlønmodel, hvor lønudviklingen hovedsagelig er baseret på centralt aftalte lønstigninger, som lærerne får på baggrund af uddannelse, anciennitet og erfaring. Lærere med samme erfaring og uddannelsesbaggrund skal have den samme løn, uanset hvilke opgaver de varetager.

Den model tror Mads Lebech ikke på.

»Begrundelsen skulle være, at en lærerlønmodel kan understøtte det professionelle lærerarbejde og sikre mulighederne for et godt arbejdsklima og arbejdstilfredshed. Jeg har svært ved at se denne lønmodel for mig i en moderne dynamisk skole. Også på lønsiden er der brug for fleksibilitet. Den fleksibilitet, der ligger i den lokale løndannelse. Vi har også behov for lokal løndannelse på skoleområdet«, siger Mads Lebech.

KL er ligesom Lærerforeningen i gang med at forberede overenskomstforhandlingerne. Her i forsommeren udgiver KL en debatpjece om de emner, som KL ser som de væsentligste overenskomsttemaer.

Men Mads Lebech understreger, at der kan være flere forhold, som kan påvirke forhandlingerne. Blandt andet overenskomsten på det private arbejdsmarked og regeringens kvalitetsreform er forhold, som Mads Lebech tror kan få indflydelse på overenskomstforhandlingerne på det kommunale arbejdsmarked.

»Regeringen har indbudt til trepartsdrøftelser. Hvad resultatet bliver, er uklart. Men det kan få indflydelse på vores forhandlinger«. |

Brænder for lokal politik

Mads Lebech er 37 år. Han er næstformand i Det Konservative Folkeparti, borgmester på Frederiksberg og formand for KL's løn- og personaleudvalg. Mads Lebech har jævnligt sin gang på børnene Simone og Laurits' skole.

Mads Lebech blev valgt til Frederiksberg byråd i 1989. Ved siden af kommunalbestyrelsesarbejdet studerede han jura og blev partisekretær for de konservative partiledere i hele Norden. I 1997 blev han færdig som jurist og fik job i en privat virksomhed. Mads Lebech har været opstillet til Folketinget, men valgte siden hen at bruge hele sit politiske engagement på lokal politik. Som 32-årig blev han landets dengang yngste borgmester.

Han er gift med Sine, som er direktionsassistent og uddannet cand.merc.int.

». at en højtkvalificeret medarbejdergruppe kun anvender en tredjedel af deres arbejdstid på kerneopgaven« Mads Lebech»Hvis der ikke kommer flere hænder, og der skal ordnes noget mere end kerneydelsen, så må vi forsøge at få ordnet flere kerneydelser med færre hænder« Mads Lebech

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet