Paul Fischers København - og vores

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

København har forandret sig. På det første billedopslag (med to gengivelser af Hellerup Havn) til ukendelighed, på det næste nærmest ikke på nær nogle reklameskilte og overasfalterede sporvognsskinner.

Forfatteren/fotografen vil skildre København i dag og for omkring 100 år siden, og det gør han ganske konsekvent hvad angår skildringen af både lokalitetens liv, belysning og vejr.

Med imponerende ihærdighed har han opsøgt motiverne for Paul Fischers hurtigt, men kompetent producerede malerier fra de første tre årtier i 1900-tallet, og så har han med sit kamera lavet et remake - indkredset netop den kvadratmeter fortovsflise, hvor maleren må have stået for at fange motivet i den vinkel, man ser på billedet. Eller så godt som; for her og der er der forskydninger, og selv om Varming er høflig nok til ikke at nævne det, virker det, som om det er maleren, der på nogle af malerierne har forskubbet perspektivet. Som side 11-12: Det er besnærende at lade et Matas-skilt erstatte den del af kompositionen, som indgangen til Hotel Cosmopolits udgjorde på Fischers gamle maleri, men det er malerens fordrejning, der har gjort Hotel d'Angleterre og Magasin mere fyldige i hans version.

Forfatteren er næstformand i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, og hans smukke bog er helt klart et partsindlæg. Flere af dem, tak! Lige til at bruge i undervisningen, hvis man skal med sin klasse til København. Bare find nogle ældre skildringer af byen, og send så eleverne ud med digitalkameraer. Modellen kan sikkert fint overføres til hvilken som helst provinsby, gerne i samarbejde med det lokale museum eller lokalhistoriske arkiv. Og dansklæreren får stof til engagerende skriveopgaver, for eksempel om de afbildede tjenestepiger, der i overensstemmelse med tidens dresscode for standen - korte ærmer og gåsehud - gik på gaden for at sørge for herskabets forsyninger og i øvrigt nød det sjov, der kunne opstå undervejs.