Min yngste datter på otte år spurgte mig meget indtrængende forleden, om de bibelske historier var vigtige. Til dette svarede jeg, helt uden at blinke, JA! For de bibelske fortællinger er en del af vor kulturelle kapital - også selv om vi taler om oldtidsfortællinger fra den nærorientalske verden. De gammeltestamentlige fortællinger rummer nemlig et bidrag til forståelsen af almenmenneskelige relationer, som er så vigtige for os alle, og som har været genstand for identitetsfølelse ikke blot inden for kristendommen, men også inden for jødedommen og islam.

Bøgerne er udkommet i en serie - alle med en guldgrube af fortællinger fra Det Gamle Testamente - beregnet til elever i 1. og 2. klasse, hvor der er tilhørende idéoplæg til samtale og debat eller bare som kontrol til læreren i forbindelse med frilæsning. Desuden er der forslag til forskellige opgaver som for ek­sem­pel tegning og drama, ikke videre originalt, men dog genkendeligt og meget brugbart. Illu­stra­tionerne er klare, og layoutet indbyder begynderlæseren til at læse, fordi det er nemt at overskue den sparsomme tekstmængde på hver side. Billedsiden udvider historien og støtter teksten i disse fire rigtig gode fortællinger.

Jeg brugte min egen datter som prøveklud, og det var faktisk lidt sjovt for hende, at hun selv kunne læse dem, og at der ikke hele tiden var en eller anden moderlig lærer ind over, der skulle forklare alting. Så god fornøjelse med selvlæsningen. Det er aldrig spildt ulejlighed at fodre sine børn med gode historier, og det samme gælder dem, vi har ude i skolerne, uanset religiøst ståsted eller ej, for med den nye prøvemulighed i faget kristendomskundskab er det jo blevet et trinmål efter 3. klasse.