Heftig ser den ud. Med 18 tætskrevne kapitler uden andre illustrationer end nogle få teksttunge, komprimerede skemaer. Og så på norsk.

Men! Man skal bestemt ikke lade sig skræmme væk af Espen Egebergs artikelsamling "Minoritetsspråklige med særskilte behov - En bok om utredningsarbeid". Det er en vigtig debat- og håndbog for både undervisere i sprogcentre, lærerstuderende, ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med feltet omkring diagnosticering, afdækning og vurdering af behov hos tosprogede børn, unge og voksne.

Her fokuseres ikke på fejl og mangler. Gennem et konkret bud på en afdækningsmodel ses derimod på betingelser, baggrund, skoleerfaring og andre væsentlige forhold, der spiller ind på det reelle billede af et barn eller en voksen, der bliver (sprog-)vurderet.

Sprogforståelse, anvendelse af test og den svære adskillelse af faglig hjælp, sproglig støtte og specialundervisning berøres også. I det hele taget er en mængde relevante overvejelser og væsentlig viden fra dette felt her samlet i én bog.

Bogens beskrivelser af norske procedurer og systemer kan virke forstyrrende, men ikke nok til at gøre bogen irrelevant i Danmark. Alligevel ville det da være herligt, hvis "Minoritetsspråklige med særskilte behov" blev oversat til dansk og sat ind i en dansk kontekst. Så ville den blive et endnu større must i sammenhænge, hvor der diskuteres og arbejdes med diagnosticering af tosprogede børn, unge og voksne i almindelighed og sprogvurdering i særdeleshed.