Sprog som værktøj og legetøj

Om sprog, kultur og kommunikation

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne lærebog har et særligt forhold til sprog. Den bruger sprog til at fange, forføre, fortælle og forklare med. Og så handler den om sprog.

Bogen lægger op til en diskussion af og giver eksempler på, hvordan pædagoger skaber plads til og sætter fokus på børns og andre målgruppers sproglige udfoldelse, og på hvordan pædagoger tilrettelægger og iværksætter forskellige aktiviteter, der inviterer og inspirerer børn til at eksperimentere og lege med sproget.

Den handler også om, hvordan pædagogisk arbejde med sprog og sprogstimulering involverer pædagogers eget sprog, deres viden om og talenter for sprog.

"Sprog som værktøj og legetøj" lægger således op til på den ene side at skabe lyst til, at pædagoger og pædagogstuderende afprøver og udfordrer deres eget sprog og derved får primære oplevelser med sprogets begrænsninger og muligheder. På den anden side tilbyder bogen en viden om sprog og narrativitet i forhold til en bred, men sammenhængende vifte af emner som sprogudvikling og sprogstimulering, spontant sprog og bearbejdet sprog, flot sprog og uartigt sprog, sproget som redskab for erkendelse og som værktøj i leg og i formidling, sproget i kroppen og i billedet.

Powered by Labrador CMS