Debat

Okay med uenighed mellem leder og lærere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvad er forklaringen på, at du som skoleleder taler så varmt om elevplaner, og lærere fra din skole nu kommer i medierne med et læserbrev, hvor de giver udtryk for deres uenighed?«

Et relevant spørgsmål. For det første er det helt okay, at leder og lærere ser forskelligt på tingene, ligesom en medarbejdergruppe på 135 kan rumme en mangfoldighed af synspunkter. Det er klart, at jeg som skoleleder møder både uenighed, enighed og ligegyldighed i forhold til mine synspunkter.

Vi har kunnet finde ud af det hos os, selv om det er en kendsgerning, at mange lærere ikke synes, det er optimalt, de så gerne ekstra resurser til skolen. Samtidig kan man som lærer komme i et krydspres af forventninger og udtalelser. Dels er der fagpolitiske argumenter, dels en udadvendt leder, der er aktiv som medlem af formandskabet i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling i Folkeskolen, forfatter og foredragsholder, som gør, at nogle kan føle sig i klemme i alle disse udtalelser.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

For næste skoleår er helhedsaftalen underskrevet. Indbygget deri får alle elever to årlige planer for alle fag inden skole-hjem-samtalerne. Vi har fjernet godt 20 timers eftermiddagsmødetid i pædagogisk råd og lærergruppen og opprioriteret tid til teamsamarbejdet, ligesom tid til skole-hjem-samarbejdet er øget samt nogle andre justeringer. Aftalen kan læses på www.vmarieskole.dk

Det har vi valgt at gøre for at sikre gode vilkår til at udvikle og implementere de nye evalueringsredskaber. Så det kan lade sig gøre.