Debat

Dialog – ikke faglig kamp

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har tidligere i Folkeskolen givet udtryk for, at jeg langt hen ad vejen er enig med lærerne, når det kommer til kritikken af nye statslige dokumentationskrav.

De mange dokumentationsopgaver tager tid fra lærernes kerneopgave: at undervise. Det er præcis derfor, at KL har stillet forslag til regeringen om at sanere i reglerne. For med alle de planer, der skal holdes styr på, så skal der bruges megen tid og energi på at holde tungen lige i munden.

Men som svar på lederen i sidste uge må jeg atter slå fast, at ulovlig faglig kamp i form af arbejdsvægring ikke løser utilfredshed og frustrationer med regler vedtaget af Folketinget. Derfor har det desværre været nødvendigt for KL at bruge det fagretlige system. Et system, som er skabt for i god ro og orden at løse konflikter og for at undgå, at de accelererer. Rammerne for det er ikke noget, KL har fastsat, men et system udviklet over mange år i fællesskab mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Under alle omstændigheder er jeg af den overbevisning, at midlet til at udvikle folkeskolen ikke er faglig kamp, men i stedet dialog på skolerne mellem ledelse og medarbejdere om opgavernes varetagelse og prioritering.