Debat

… som vi kunne stille nogle spørgsmål til og sådan …

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For de fleste vækker Tivoli gode minder, glade følelser, spændte forventninger. Fra min plads i Tivolis Kommunikationsafdeling mærker jeg, hvordan det også gælder landets skoleelever, for foråret er projekternes tid, og min mailbox og telefon gløder: Tivoli er et populært emne.

Men hvor kunne vi hjælpe meget bedre, hvis eleverne var klædt lidt bedre på til deres informationssøgning! Stillede gode spørgsmål på en veloplyst baggrund i stedet for at bidrage til kataloget af ubehjælpsomheder.

Nogle eksempler:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Fra telefonen: »Hej, det er Helene. Jeg ville bare spørge, om der er nogen, der er døde?«

Fra mailboxen: »Hvornår er Tivoli grundlagt, og hvad er der sket siden?«

En til fra mailboxen, klippet direkte: »Hej! Vi er to piger fra (skolens navn), nede fra stevns. Vi har projekt om Tivoli, og ville gerne høre om vi ikke kunne tage til tivoli i næste uge, og kunne få en kontaktperson, som vi kunne stille nogle spørgsmål til og sådan. Det ville være dejligt, hvis vi kunne komme gratis ind. med venlig hilsen (elevernes navne)«.

Vi hjælper gerne, hvis vi kan og har resurserne. Så kære lærere, hjælp jeres elever med at få gode svar ved at sætte dem godt i gang. Rigtig meget af det, vi bliver spurgt om, kan eleverne selv finde svarene på. Vi har en hjemmeside med oplysninger om for eksempel Tivolis historie og fremtidsplaner.

Henvis eleverne til den, så kan vi få færre, men mere kvalificerede henvendelser, og eleverne kan få hurtigere svar.