Det er sjældent, at jeg går fløjtende fra en forestilling. Jeg kan være glad og begejstret, men ikke gadedrengeagtigt fløjtende med glimt i øjet. Det var nu tilfældet, da jeg havde været publikum til Dansk Rakkerpaks nyeste forestilling "Bokseren & Ballerinaen", som hermed skal anbefales til både børn og voksne.

Det er teater, der helt med rette er en "veldoseret cocktail af original humor, slagkraftige opgør, skægge slapsticks, ekvilibristiske dansetrin, ungdommeligt vovemod, forstokkede forældre, maskulint ydre, feminin styrke og tåspidsfornemmelser", som programmet på danskrakkerpak.dk fortæller.

Temaet er såmænd alvorligt nok. Forældre har det med at drømme og forvente en masse på deres børns vegne. Det er disse drømme, der bliver gjort til skamme i forestillingen. For børn vil, kan og skal selv.

Faderen vil, at sønnen skal udleve faderens egne bokseambitioner og få den førsteplads, som han aldrig selv fik. Moderen vil lave en lille ballerina ud af sin datter. Men datteren vil hellere være bokser, og sønnen vil hellere være balletdanser. Det er stof til konflikt og med en sjælden medrivende fremdrift, som tilspidses og naturligvis ender med en god og lykkelig slutning. Eventyr og traditionel historiefortælling på højeste plan, som teater naturligvis også skal være i disse dekonstruktionstider, hvor meget skal nedbrydes og bygges op på en ny og anderledes måde.

De fire skuespillere gør det fremragende med henvisning til både dans, humoristiske indslag og timing. Det var alt i alt og sammenlagt den energi, der gjorde mig så henrivende lykkelig, da jeg kørte hjem gennem Fælledparken med syrener på spring.